Klumme: På Nettet kan betalingssystemet mere ...

Ofte overser virksomheden vigtigheden af at have et fleksibelt betalingssystem, der er forberedt til at udnytte de mange nye muligheder på Nettet.

Mange virksomheder har efterhånden indset, at Internet er fremtidens medie for markedsføring og salg. Derfor oplever Internetbranchen i dag en stor efterspørgsel efter betalingsløsninger. Efterspørgslen går naturligt på sikre betalingssystemer, men ofte overser virksomheden vigtigheden af at have et fleksibelt betalingssystem, der er forberedt til at udnytte de mange nye muligheder på Nettet.


Med begreber som Direct Debit, Micropayment, Multicurrency, Auktioner og WAP, stilles der store krav til virksomhedens betalingssystem på Internettet.


Når en virksomhed skal vælge betalingssystem skal der tages stilling til hvilke betalingskort, der skal tilbydes samt hvilken sikkerhedsplatform og betalingssoftware, der skal anvendes.


Betalingskort


I dag modtager de danske virksomheder på Internet flest ordrer med Dankortet. Det vil ændre sig, når de eksportorienterede virksomheder åbner op for den internationale e-handel. Virksomhedens målgruppe bør afgøre valget af betalingskort, men en begrænsning til Dankort og det danske marked vil ikke udnytte Internettets store potentiale.


Sikkerheden ved at handle på Internet har i længere tid været et omdiskuteret emne. Der er udviklet to internationale sikkerhedsplatforme, der på hver sin måde sikrer transmissionen af kundens kortinformationer, SSL og SET.


SET er et system som kræver installation af en såkaldt "elektronisk tegnebog" på kundens computer. Den omstændelige procedure med at installere et program før handlen kan foregå kan være årsagen til den begrænsede udbredelse.


SSL er derimod den dominerende standard, der understøttes af de nuværende browsere. Det betyder, at kunden ikke skal installere ekstra software.


Misbrug af kundens kreditkort informationer elimineres ved at virksomheden skal certificeres af en tredjepart eksempelvis Kommunedata, Tele Danmark eller amerikanske Verisign. Det giver kunden sikkerhed for, at virksomheden nu også er dén, som den udgiver sig for at være.


Med 107 SET og 1266 SSL aftaler i Danmark tyder det på, at SSL bliver den foretrukne internationale standard.


Betalingssoftware


Betalingsløsningen består af et stykke software, der "bygges" oven på virksomhedens website og forbinder den til virksomhedens bank på Internettet.


Dette betalingssoftware tilbydes bl.a. af internetbureauerne, der i mange tilfælde har udviklet deres betalingssoftware til udelukkende at foretage simple transaktioner. Hermed sættes der begrænsninger for at udnytte de mange nye muligheder på Internettet.


De nye muligheder


Blandt betalingssystemets nye anvendelsesmuligheder på Internettet kan nævnes Direct Debit, som er en funktion, der henvender sig til BtB-markedet. Direct Debit gør det muligt for virksomheden at trække beløbet direkte på kundens konto. Dette er en løsning, som anvendes ved tætte relationer mellem virksomheder f.eks. i forbindelse med Supply Chain Management.


Micropayment er en anden funktion, der med fordel kan anvendes ved køb af små
elektroniske ydelse f.eks. ved salg af aviser på Internettet. Her er den enkelte ordres værdi for lav til, at det er økonomisk rentabelt for sælger at generere en transaktion. Micropayment opsamler ordrene over en periode eller indtil der er købt for et fastsat beløb og foretager derefter transaktionen.


For de fleste virksomheder ligger det største potentielle marked på Nettet udenfor landets grænser. Mange virksomheder har derfor opbygget deres websites på flere forskellige sprog, men hvis de tager imod betaling, sker det oftest i deres egen valuta. Danske virksomheder vil typisk sælge i danske kroner og amerikanske virksomheder typisk i dollars. Hvis en tysker ønsker at handle på et dansk website i DM, stiller det store krav til betalingssystemet omkring håndtering af mere end én valuta – Multicurrency.


Med den succes som de amerikanske auktionsvirksomheder Ebay og Onsale oplever, vil auktioner over Nettet bliver et af de nye fokusområder, ligesom betaling over WAP-telefonen vil vinde stor udbredelse i fremtiden.


De nye systemer


De nævnte anvendelsesmuligheder stiller store krav til betalingssystemet, og det er således essentielt for virksomheden, at det valgte betalingssystem er forberedt til at håndtere disse muligheder.


SelfServe er et af de første betalingssystemer på markedet, der netop er opbygget til at håndtere funktionerne Direct Debit, Micropayment, Multicurrency, Auktioner og WAP.


SelfServe er opbygget som en betalingsgateway, der giver virksomheden mulighed for at anvende den bank, der tilbyder de bedste vilkår ved transaktioner på Internettet.


For nærmere information omkring Selfserve, kontakt Vision-Team.



Ole Hvid Hansen arbejder i web-bureauet Vision-Team som salgs- og marketingkoordinator, og har produktansvaret for betalingssystemet SelfServe. Han arbejder dagligt med de problemstillinger, der er forbundet med valg af betalingssystem på Internettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere