Kazaa forlader Danmark

Firmaet bag den populære fildelingstjeneste Kazaa har flyttet sin hosting fra danske NetGroup Data Center til det internationale server-netværk Akamai.

Sharman Networks - selskabet bag fildelingstjenesten Kazaa - har hostet sin serverfarm hos danske NetGroup Data Center siden begyndelsen af 2002, men i slutningen af juli måned valgte selskabet at flytte sin hosting til det internationale server-netværk Akamai.

NetGroup Data Center fortæller at firmaet foruden hosting også har stået for udvikling og drift af de Unix-clustre,
som Sharman har brugt til at håndtere det store antal downloads - Kazaa-programmet er hentet flere end 250 millioner gange.

»For en kunde med 250 millioner brugere spredt over hele kloden er NetGroup Data Center ikke længere det optimale valg, men vi har gennem de forløbne 18 måneder bevist, at vi kan skalere vores infrastruktur til at håndtere millioner af samtidige brugere helt uden problemer,« siger Jacob Thomsen, adm. direktør i NetGroup.

Kazaa skal fremover hostes hos Akamai, som med sine 15.000 servere fordelt på 1.100 netværk i 60 lande kan sikre Sharman Networks en betydeligt bredere og hurtigere distributionskanal end NetGroup kan tilbyde fra et centralt data center.

»Vi har været meget glade for samarbejdet med Sharman Networks og vi har haft en helt enestående mulighed for at få afprøvet vores infrastruktur og vore kraftige internet forbindelser under realistiske produktionsforhold. Kazaa har gentagne gange peaket over 500 Megabit når de har releaset nye versioner af deres fildelingsprogram. Vi ønsker Sharman Networks held og lykke fremover og vi glæder os over deres store succes i peer-to-peer markedet,« siger Leon Standly, vice president of sales hos NetGroup.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S