Orion reddet i sidste sekund

Først sent i går - få timer før en truende konkurs - lykkedes det den kriseramte skærm-producent Orion Europe at skaffe penge til medarbejdernes september-løn. Som led i redningsforsøget er yderligere 29 mand blevet fyret.

»Da vi gik hjem i går vidste vi ingenting, men her til morgen er der gået løn ind,« fortæller tillidsmand Lars Larsen.

Dermed har Orion klaret skærene i første omgang. Selskabet, som trådte i betalingsstandsning 21. september, har ifølge CRN's oplysninger fået tilført 2,7 millioner kroner fra en af de eksisterende investorer. På nuværende tidspunkt vides ikke hvilken.

Da CRN sent i går eftermiddag spurgte Aage Tang-Andersen, der er tilsynsførende advokat for firmaet, om boet ville kunne betale løn for september, svarede han lakonisk:
»Jeg ved det ikke.«
Samtidigt indrømmede han, at en manglende evne til at betale løn sandsynligvis ville føre til konkurs.

Det er ikke lykkedes at kontakte den tilsynsførende advokat i dag fredag.

Samtidigt med kapitaltilførslen har Orion Europe besluttet at fyre yderligere 29 mand.

Blandt de tilbageværende er der dog lettelse over, at det tilsyneladende er lykkedes at redde firmaet, siger tillidsmanden.

»Hvis nogen skyder 2,7 millioner i firmaet får at få det til at forsætte, så må det jo trods alt være fordi der er grund til at tro på det« siger Lars Larsen.

Den tilsynsførende advokat har tidligere oplyst, at han arbejder på at finde en køber til selskabet, og at processen sandsynligvis vil tage en måned.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network