Microsoft er inspireret af Kinect-hackere

Microsoft ændrer nu totalt holdning og inviterer næsten til at hacke Kinect.

Artikel top billede

På et par uger har Microsoft tilsyneladende fuldstændig ændret holdning til hacking af sin Xbox 360-udvidelse Kinect. Det hele startede med, at hardware-firmaet Adafruit Technologies udlovede en dusør for at udvikle en open source-driver til Kinect. Det fik Microsoft til at true med juridiske konsekvenser. Man accepterer ikke uautoriseret modificering af sine produkter, lød budskabet. Derfor er der indbygget talrige foranstaltninger i Kinect, der skal forhindre modificering, og Microsoft vil samarbejde med myndighederne for at sikre produktet mod hacking, hed det i en udtalelse.

I mellemtiden er den første open source-driver til Kinect klar og programmøren AlexP har fået Kinect til at fungere på Windows-computere. Nu bliver Kinect pludselig brugt til at styre robotstøvsugere og male 3D-grafik. Der er ved at opstå et kreativt samfund af udviklere, som laver uautoriserede modifikationer til Kinect.

Nu lyder der pludselig helt andre toner fra Redmond. I et interview med den amerikanske National Public Radio (NPR) har to Microsoft-repræsentanter på det nærmeste uddelt en amnesti til alle Kinect-hackere.

Alex Kipman, der er chef for Xbox-udvikling hos Microsoft, afbryder værten, der forsøger at spørge til hacking af Kinect. Hos Microsoft opfatter man det slet ikke som hacking, siger han.

”Det ville betyde, at nogen smugler en enhed mellem sensor og Xbox for at bedrage os. Det er ikke sket,” siger Alex Kipman.

Faktisk har Microsoft med vilje gjort det let at modificere sin nye bevægelsesstyring til Xbox 360, fortæller han. Microsoft har valgt at gøre det nemt at få adgang til kamerasystemet over USB-porten. Hans kollega Shannon Loftis fra Microsoft Game Studios tilføjer, at hun føler sig ”inspireret” af de mange modifikationer til Xbox.

Hos Adafruit er man ikke overraskende meget begejstret over den seneste kovending fra Microsoft og ser det som et skulderklap til hele open source-samfundet. Microsoft har selv tidligere sagt, at teknologien bag Kinect også skal bruges til andre platforme end Xbox 360.

Ifølge Microsoft er der allerede solgt en million eksemplarer af Kinect siden lanceringen.

Annonceindlæg fra Barco

Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse