Hackere, cyberspioner og it-terrorister er blandt de vigtigste udfordringer, der truer europæerne. Det slog Europas stats- og regeringschefer fast, da de i dag formelt vedtog ”Strategien for EU's indre sikkerhed”. I denne strategi er it-kriminalitet udnævnt til en af de vigtigste udfordringer.
”Jeg tror ikke, at jeg har set, at bekæmpelsen af it-kriminalitet har været så højt prioritet før,” siger Rebecca Adler-Nissen, der er adjunkt ved Københavns Universitet og følger EU's udvikling inden for det retslige samarbejde.
Den nye strategi beskriver, hvor EU i den nære fremtid vil lægge tid, penge og ressourcer for at skabe sikkerhed. Landene peger i strategien på overordnede problemer og løsninger, og derefter er det op til embedsmændene i EU-Komissionen at komme med konkrete forslag til nye tiltag. Disse forslag kommer drypvis.
I de overordnede planer spiller EU-databaser og indsamling af oplysninger vigtig rolle. EU skal have en "omfattende oplysningsudvekslingsmodel," lyder det i strategien. For det første håber EU at kunne forebygge kriminalitet ved at analysere og tegne et mønster over forbrydelser i unionen. Opklaringen af forbrydelser er hjulpet godt på vej, hvis politi fra forskellige lande kan dele oplysninger, eksempelvis om forbrydelsers art og mistænktes køretøjer, påpeger strategien. Databaserne skal dog respektere privatlivets fred.
"Hvis et højere sikkerhedsniveau betyder en større udveksling af oplysninger, er det vigtigt, at denne forøgelse forvaltes omhyggeligt, at den står i et rimeligt forhold til handlingen, og at den overholder databeskyttelseslovgivningen," står der i strategien.
Samtidig peger strategien på, at EU bør "udvikle teknologiske standarder og platforme, der er skræddersyet til dets sikkerhedsbehov" og sørge for, at politi og andre myndigheder har "avanceret teknologi". Cybercrime har været på EU's radar siden begyndelsen af årtusindeskiftet, og unionen har flere gange styrket kampen mod de it-kriminelle. Men det er første gang, EU nævner truslen i en overordnet sikkerhedsstrategi.
Cybercrime var ikke nævnt med et ord, da toplederne vedtog EU's første overordnede sikkerhedsstrategi, ”Europa i en bedre verden”, for syv år siden. Nu, hvor fokus er på de enkelte landes sikkerhed, spiller it-kriminalitet en hovedrolle.
Det er trusler som svindel med identiteter på internettet, it-kriminelles afpresning af virksomheder, piratkopiering og spredning af børneporno over internettet, der har fået Europas topledere til at blive bekymrede. Det mener, Rebecca Adler-Nissen. Og nettet om it-skurkene bliver strammet, vurderer hun.
”Det kan betyde, at EU kan komme med ny lovgivning på området. Det kan være øget krav om sikkerhed, at systemer skal kodes bedre, og at offentlige myndigheder skal rustes bedre,” vurderer hun.
”Den anden del er opklaringen af forbrydelser. Vi kan forvente, at danske politifolk bliver mere involverede i det europæiske samarbejde. Man kunne sagtens forestille sig, at Europol bruger endnu flere ressourcer på området,” siger hun.
I den næste femårs-plan for de indre anliggender, Stockholm-programmet, efterspørger EU-landene i et afsnit en mere effektiv bekæmpelse af it-kriminalitet. Det fælles politiagentur, Europol, oprustede for to år siden dets arbejde på området, blandt andet ved at oprette en ekspertgruppe, Analysis Work File (AWF), der kan hjælpe nationale myndigheder, såsom Rigspolitiet. Men det er ikke godt nok, mener medlemslandene. I Stockholm-programmet foreslår de, at Europol får en rolle som ”europæisk ressourcecenter”, og beder Europol om at forbedre dets strategiske analyser, når det kommer til it-kriminalitet.
EU-landene kræver desuden, at EU får klarere regler for, hvordan it-efterforskere skal få fat på bevismateriale, når efterforskningen foregår på tværs af Europas mange grænser. Et bud på nye regler kommer i løbet af foråret. Det har EU-kommissær for indre anliggender, Cecilia Malmstrøm, lovet landene.
Fordi sagerne om it-kriminalitet vokser i antal og bliver mere komplicerede, luftede Europa-Parlamentet i november et forslag om at oprette en domstol, der specifikt skulle tage sig af it-kriminalitet. Ideen er dog ikke umiddelbart taget op af EU-landene, der har mere magt end parlamentet på området.
Strategien for EU's indre sikkerhed blev reelt vedtaget den 25. februar under et EU-møde, men er først formelt vedtaget af EU's stats- og regeringschefer på topmødet torsdag og fredag.
I strategien bliver internetkriminalitet nævnt som en de vigtigste udfordringer for europæerne. De andre vigtige udfordringer er terrorisme, grov og organiseret kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet, vold, eksempelvis hooliganvold, natur- og mennskeskabte katastrofer.
