W3C forbereder netop nu en helt ny dokumentstandard til nettet, kaldet XML (Extensible Markup Language), der har potentialet til at vende op og ned på nettet som vi kender det. XML skal i løbet af det næste års tid helt eller delvist erstatte HTML. XML-filer er ikke længere blot simple formaterede dokumenter, men selvstændige og indekserede datasamlinger, der kan fremvises på mangfoldige måder. XML-filen bruger en objektorienteret model til at gemme informationerne; brugeren kan selv vælge, om man vil se informationerne som tekst, et tredimensionelt visualiseret datalandskab eller straks integrere dem i en database. En XML-side fra en elektronisk telefonbog kan trækkes over i en adressedatabase, og felternes indhold vil automatisk blive tilpasset til den lokale database. XML-dokumenter er forsynet med etiketter, der nøje beskriver deres indhold og gør det muligt at skræddersy informationer i et hidtil uanet omfang.
HTML og XML
HTML er vandet der driver netmøllen. HyperText Markup Language gør det muligt at skabe rigt formaterede, fleksible, dynamiske, krydsforbundne dokumenter - og formatet er platformoverskridende, hvilket gør det nemt at surfe på nettet med mange forskellige computersystemer. HTML er baseret på kodesproget SGML (Standard Generalized Markup Language), der indenfor faste rammer tillader programmører at skabe deres helt egne kodesæt, omdefinere sprogdefinitioner og deklarere de enkelte dele af dokumenterne. SGML kan ikke bruges til Internet - det er for komplekst, omfattende og ville kræve gigantiske browserprogrammer. Udviklerne fra W3C, organisationen der vedtager standarder omkring nettet, mener, at der mellem det simple HTML og det komplekse SGML er plads til endnu et kodesprog, der kan revolutionere den måde som nettet fungerer på ... og navnet skal være XML.
Extensible Markup Language skal forene de bedste egenskaber fra de bestående kodesprog. HTML er nemt at lære og programmere, fylder ikke ret meget og kan indeholde krydshenvisninger, stilformateringer og mange spændende effekter. SGML overlader det til programmørerne at definere det kodesæt, der skal gælde for det enkelte dokument, og letter forvaltninger af store dokumenter, f.eks. adresselister trukket fra databaser.
XML skal bevare de mange formateringsmuligheder, som vi kender fra HTML, og samtidig muliggøre en meget større fleksibilitet. En XML-programmør er ikke længere bundet af de kommandoer, som findes i den officielle liste over koder. Hvis man programmerer en hjemmeside om sygdomme kan man f.eks. definere koderne "forkølelse", "allergi" og "virus". Hvis man senere ønsker at trække siden over i en database, konverteres den automatisk og felterne tilpasses - uden, at brugeren skal taste et eneste ord.
Java
Det er ikke underligt, at firmaet Sun er blandt de største fortalere for XML, og har lanceret sloganet "XML giver Java noget at lave". Java og XML åbner helt nye og spændende muligheder for databehandling over nettet. I den forbindelse skal man gøre sig klart, at dagens browsere slet intet aner om de informationer, som de viser på skærmen - de udfører blot kommando efter kommando, og opbygger dokumentet på skærmen.
Et XML-dokument indeholder derimod nøje definitioner af, hvilke datatyper og informationer det indeholder. Java-programmer, der behandler forskellige typer informationer, kan distribueres over nettet og i et sammenspil med browseren bane vejen for en mere intelligent navigering af nettet.
Hvis man har hentet en længere liste over adresser og telefonnumre ned fra nettet, og denne er formateret i XML, kan man vælge "træk alle telefonnumre ud fra listen og skriv dem i tekstfilen numre.txt", og browseren vil opføre opgaven, måske med hjælp fra et lille Java-program som den henter ned og senere sletter igen.
Muligheder med XML
Hvilke konkrete fordele bringer det nye kodesprog? Et nøgleområde er agenter. Mange mener, at intelligente agenter er fremtiden på Internet. Agenten er et lille program, måske programmeret i Java, der suger data fra nettet og lærer noget om dine ønsker og din smag, og kombinerer informationerne til et personligt og skræddersyet informationsbillede.
XML gør det meget lettere for agenterne at navigere på nettet. Det er ikke blot muligt at skræddersy f.eks. nyheder, så de passer til dine interesser, men også at vælge den måde, som informationer skal præsenteres på. Man kan f.eks. vælge at læse informationerne som en simpel tekstside uden formateringer, en grafisk flot avisside eller et tredimensionelt datalandskab - alt dette og mere bliver muligt, når man bruger XML til at definere datatyper og -felter.
Hypertekst er grundlaget for World Wide Web, det globale krydsforbundne spindelvæv. Det kan derfor virke ironisk, at HTML kun indeholder en lille del af de muligheder, som SGML tilbyder for at programmere links på tværs af dokumenter.
Det første udkast til hypertekstsystemet i XML, der blev præsenteret på udviklerkonferencen World Wide Web Conference i Santa Clara i april, indrømmer bl.a. muligheden for bidirektionale og multidirektionale henvisninger. Et link kan f.eks. indeholde henvisninger til flere adresser, hvor brugeren i et vindue har muligheden for at vælge, hvilken adresse man vil springe til.
Et klik på et link kan også åbne et eller flere nye vinduer, udskifte dele af det aktuelle dokument eller hente det næste i en serie af dokumenter. Vi skal altså indstille os på, at alt kan ske når vi klikker på et link - et klik på ikonet "English" kan f.eks. føre til, at teksten i et dansksproget dokument udskiftes med engelsk, mens resten af siden ikke berøres.
Andre sprog
I samme omfang, som HTML og XML er undergrupper af SGML-sproget, er det muligt at skabe sprog, der er baseret på XML. Faktisk vil hver eneste hjemmeside, der er skabt i XML, implementere en eller flere nye kommandoer, der kun gælder for dette dokument - men det er altså også muligt at skabe et helt nyt sprog, der f.eks. kan bruges til bestemte dataformater. Et eksempel er Chemical Markup Language, et videnskabeligt undersprog udviklet af Peter Murray-Rust.
Microsoft har hurtig erkendt, hvilket retning udviklingen forløber i, og præsenteret sin egen variant af XML, kaldet Channel Definition Format, der bruges til at omprogrammere hjemmesider til Push-kanaler. Microsoft, Pointcast og andre firmaer tilbyder Push-klienter, der accepterer CDF-kanaler og dermed gør det muligt at få leveret skræddersyede informationer til skrivebordet. Enhver kan, lidt kendtskab til CDF og XML forudsat, programmere en nyhedskanal og lægge denne ud på nettet.
Udvikling
W3C beskyldes ofte for at hinke efter udviklingen. Det tager flere år at komme igennem med nye officielle dokumentstandarder, og ofte kan organisationen ikke gøre andet end at formalisere de standarder, som firmaer som Microsoft og Netscape allerede har sat. Men organisationens nye sprogforslag XML har potentialet til at ændre hele den måde, som World Wide Web fungerer på. Det første udkast til kodesættet blev allerede præsenteret i november 96 af en arbejdsgruppe nedsat til formålet.
Sproget er sidenhen blevet gennemarbejdet og udstyret med mægtige funktioner, hvor bl.a. stilretningslinier skal gøre det lettere at skabe flotte sider. En perlerække af programmer, der både tæller browsere og udviklingsværktøj, er allerede til rådighed på nettet, og interesserede programmører kan tilmelde sig en postliste, der informerer om de nyeste udviklinger.
Der kan ikke være nogen tvivl om, at vi kommer til at høre meget til X-nettet fremover.
Baggrund |
