Regeringen vil skrue ned for danskernes bredbånd

Der skal slukkes for hjemmepc-ordninger og medarbejder-bredbånd, mener statsminister Anders Fogh Rasmussen. Han vil indføre en såkaldt multimedieskat, der reelt gør medarbejderbredbånd til en saga blot, og dermed reducerer mange danskeres internetforbindelse.

Samtidigt har videnskabsministeren meldt ud, at han vil arbejde på at få alle danskere koblet på hurtigere internetforbindelser, og han har nedsat en kommission, der skal fundere over, hvordan de hurtigste bredbånd kan blive tilgængelige for alle.

Men den skattepakke, som videnskabsministerens chef fremlagde i dag, kort efter Helge Sanders udmelding, går den stik modsatte vej.

Konsekvensen af multimedieskatten er nemlig, at færre danskere får bredbånd - og at mange får langsommere forbindelser.

"Med skattepakken afskaffer man helt sikkert bruttolønsordningen for medarbejderbredbånd," siger TDCs afdelingschef for Public Affairs, Anders Thomsen.

Han vurderer, at alle med bruttolønsordninger og bare et mindstemål af økonomisk sans vil droppe den efter at multimediaskatten er indført. Det vil næppe lykkes teleselskaberne at sælge nye forbindelser til dem alle, mens mange andre vil vælge en billigere og dermed langsommere forbindelse, end de havde før.

"Vi ved, at de tilskud, folk har fået i kraft af medarbejderbredbånds-ordningerne, især at gået til at skaffe sig hurtigere forbindelser. Derfor må man konkludere, at mange vil vælge at gå ned i hastighed, når de ikke længere har ordningerne," siger Anders Thomsen.

TDC, der sidder på langt den overvejende del af danskernes medarbejderbredbånd, gennemførte forrige år en analyse af ordningerne. Tallene viste, at omkring halvdelen ikke havde haft nogen bredbåndsforbindelse før de blev koblet på den arbejdsgiver-finansierede ordning.

Anders Thomsen mener på den baggrund, at en del mennesker i dag vil vælge at gå tilbage til den situation, nu hvor de mister medarbejderbredbåndet.

Multimedieskatten skal skaffe staten mellem 1,2 og1,3 milliarder kroner om året i fem år.

Skatten skal dække både arbejdsgiverbetalt telefon, computer og internetforbindelse. Har man en af de tre, skal man ifølge forslaget beskattes af 5.000 kroner om året. Hidtil har beskatningsgrundlaget for de flestes vedkommende reelt været nul (blandt andet afhængigt af om hjemmepc'en kan siges at være koblet på arbejdsgiverens netværk).

Formelt er beskatningsgrundlaget for fri telefon på 3000 kroner - men det kan udlignes helt hvis blot husstanden har samlede teleudgifter på mindst 3000 kroner om året.

Nettoresultatet for de fleste bliver altså en ekstraskat på flere hundrede kroner om måneden, og det får konsekvenser for folks valg af internetforbindelser, vurderer TDC.

Hjemmepc-ordninger, hvor medarbejderen kan fradrage udgifterne op til et vist beløb for pc'er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, skal afskaffes helt, fremgår det af regeringens skatteforslag.

Pakken har Anders Fogh Rasmussen døbt "Forårspakke 2,0".

Hos Dansk Industris it-afdeling ITEK siger direktør Tom Togsverd, at han ærgrer sig over multimediaskatten - navnlig når de reelle reduktioner i folks topskat synes så relativt små, som tilfældet er.

Tom Togsverd tror ikke, at danskerne vil opsige deres medarbejderbredbånd over en bred bank, men han frygter, at de faggrupper, som endnu ikke er kommet med på bredbåndsbølgen - eksempelvis skolelærere og mange andre offentligt ansatte - nu helt bliver tabt.

Kun få timer før statsministeren åbnede for dagens pressemøde om skatteudspillet kunne videnskabsminister Helge Sander udsende en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at han gerne ser hurtige bredbåndsforbindelser udbredt til de fleste danskere.

"Under krisen i 30'erne blev der opført broer, veje og dæmninger for at stimulere væksten. På samme måde vil videnskabsministeren sikre vidensamfundets infrastruktur via bredbåndsforbindelser med hidtil usete hastigheder. Det skal give større vækst, nye arbejdspladser og bedre servicetilbud," hed det i meldingen.

Det fremgik også, at Helge Sander nu vil oprette en uafhængig komite, der skal komme med forslag til, hvordan målet kan nås.

ComON ville gerne have spurgt ministeren om hvordan hans udmelding passer ind i det skattereform-forslag, som den øvrige regering har fremlagt, men ministeren havde ved redaktionens slutning endnu ikke reageret på henvendelsen.

Hvor meget eller lidt din egen skat skal sættes ned eller op, hvis regeringens forslag bliver ført ud i livet, kan du få en fornemmelse af ved at bruge denne beregnings-model .