Apple-hype uden effekt

Trods massiv medieomtale af selskabets produkter sidder Apple stadigt kun med tre procent af de danske og nordiske pc-markeder.

Det har ikke fået danskerne til at købe flere Macbooks fra Apple, at andre produkter fra samme firma i den grad har tiltvunget sig spalteplads i både it-pressen og i de mere bredtfavnende massemedier.

Ifølge en foreløbig opgørelse fra IDC er Apples danske salg kun steget med 0,5 procentpoint mere end markedets vækst. Samlet set voksede det danske pc-salg med 17,7 procent i 3. kvartal, mens Apples salg voksede med 18,2 procent.

I hele Norden er Apples salg vokset med 14 procent, hvilket er betydeligt mindre end det øvrige pc-marked, som samlet set er vokset med over 20 procent i 3. kvartal.

Heller ikke på det europæiske marked er Apples salg vokset særligt meget. I USA er markedsvæksten langt lavere, og her er Apples salg bedre. Det lykkedes firmaet at sælge 15,9 procent flere computere end i samme kvartal i fjor. Dermed er Apple kommet op på en markedsandel på det amerikanske marked på 6,3 procent. Herhjemme er markedsandelen præcist det halve.

»En forklaring er måske, at Apples software-services såsom iTunes ikke er så udbyggede i Europa som de er på hjemmemarkedet i USA,« siger IDCs pc-analytiker, Anders Elbak.

Han mener ikke, at det vil påvirke Apples salg væsentligt, at Apple i starten af næste år begynder at markedsføre den navnkundige i-telefon herhjemme.

Apples middelmådige salgstal skal ses på baggrund af et pc-marked, hvor stil og udseende i dag har taget forrank over teknik og features, som tidligere var afgørende for folks valg af computer.

Netop stil synes at være Apples adelsmærke, men alligevel er danskerne altså fortsat tilbageholdende med at bide i æblet fra Steve Jobs træ.

I stedet foretrækker de tilsyneladende HP, hvis markedsandel på det danske marked ifølge IDC er på 30 procent, samt Acer, Lenovo og Dell, der har henholdsvis 16, 15 og 11 procent af pc-markedet.

Ifølge de foreløbige IDC tal er to ud af tre pc'er, der sælges i dag, en bærbar.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S