Teleekspert: Vil ikke diskutere på TDC's niveau

Teleeksperten Torben Rune mener debatten med TDC om adgangen til det danske telenet foregår på for lavt et niveau til at han vil ud med sine omdiskuterede beregninger.

TDC's beskyldninger om at han ikke er en uvildig teleekspert er under lavmål for teleeksperten Torben Rune. Og derfor ønsker han ikke at fortsætte debatten med teleselskabet om hvorvidt omkostningerne for konkurrenternes adgang til TDC's rå kobbernet er højere end de tilsvarende omkostninger i Sverige.

»Jeg gider ikke at diskuterer i et offentligt forum, hvor jeg skal stå model til at blive kaldt en "såkaldt teleekspert",« siger Torben Rune til ComON.

Han afviser derfor at fremlægge sin dokumentation for påstandene om at TDC's engrospriser er højere end de svenske, sådan som TDC ellers i dag endnu en gang har opfordret ham til.

»Jeg ønsker ikke at være en del af debatten, når TDC siger at jeg er part i sagen. Derfor vil jeg vente til Telestyrelsen er færdig med deres bebudede undersøgelse af sagen,« siger Torben Rune med henvisning til at han over for ComON i sidste uge fortalte at han byggede sine påstande på tal fra TDC's konkurrenter, den såkaldte SAT-gruppe (Sammenslutningen af Alternative Teleudbydere). Det fik TDC til at kalde Torben Rune for en part i sagen i stedet for en uafhængig teleekspert.

»Jeg opfatter ikke TDC's reaktion som saglig. Men jeg vil ikke fortsætte med at diskutere på den måde. Det tjener ikke noget formål,« siger Torben Rune.

Indtil Telestyrelsens undersøgelse er færdig vil Torben Rune dog fastholde sin påstand om at de samlede udgifter for konkurrenternes adgang til TDC's kobbernet er højere end i Sverige.

»Det vil jeg holde fast i indtil vi ser noget andet,« siger Torben Rune.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS