Enhver der vil på Internettet skal tegne et abonnement hos en Internet-udbyder. De umiddelbare parametre er prisen for et abonnement, hvad det koster at være koblet op pr. minut, hvor meget plads man får til rådighed til en eventuel hjemmeside og hvornår udbyderens support-afdeling tager imod henvendelser. Det kan man hurtigt finde ud ved at gennemlæse de enkelte udbyderes annoncer og web-sider.
Selvom oplysningerne er interessante og væsentlige, mangler der alligevel en række vigtige oplysninger som f.eks. hvor ofte Internet-udbyderens servere er nede, om man ofte udsættes for spam og om udbyderen mister e-mails - både dem man sender og dem man skal modtage. Et andet vigtigt spørgsmål er, hvor mange kunder de enkelte udbydere har i forhold til antal opkaldslinjer, dvs. om man kan koble sig på, når man ringer op, eller bliver mødt af en optaget-tone eller fra tid til anden bliver smidt af. Men det er også vigtigt at kende udbyderens båndbredde, dvs. med hvilken hastighed man kan hente data på Internettet, og hvor lang tid man skal vente på at få bruger-support, når det er nødvendigt.
Hvad gør man så, hvis ens Internet-abonnement ikke fungerer tilfredsstillende? Hvad er reglerne for Internet-udbydere i dag?
Regler
I Forbrugerrådet kendte man ikke noget til nogle regler på området, og mente at det var svært at opstille firkantede regler. Her mente man, at den bedste løsning er, at man skifter Internet-udbyder, hvis man er utilfreds med abonnementet, og at der i øvrigt tit er tale om problemer med forbindelsen fra brugerens side.
I Telestyrelsen svarede Rasmus Johnsen at: "Internet-udbydere er i lovens forstand 'udbydere af telenet og teletjenester' og skal som sådan leve op til de krav, der er til sådan nogle. Disse krav findes i en bekendtgørelse om udbydere, der har nr. 857 og er fra 7. december 1998, man kan finde den på Telestyrelsens hjemmeside www.tsk.dk under 'love og regler' og dernæst under "lov om visse forhold på telekommunikationsområdet."
"En anden ting er, at man laver en aftale med sin Internet-udbyder, når man opretter et Internet-abonnement. Denne abonnementsaftale er grundlaget for forholdet mellem kunden og Internet-udbyderen. Det vil sige, at en Internet-udbyder ikke kan love, at der er så og så meget kapacitet eller lignende, hvis der rent faktisk ikke er det og kunden oplever en forringelse af sit abonnement som følge heraf. Den del af Internet-udbyderens ansvar, der følger heraf, falder ikke (nødvendigvis) ind under telelovgivningen og det er derfor ikke Telestyrelsen, der fører tilsyn med området. Problemer i relation til dette er Forbrugerstyrelsens område."
Telestyrelsen har udarbejdet en pjece "Hallo, hallo - ved du hvad det koster". Pjecen rummer bl.a. et afsnit om Internet-abonnementer, og hvad man skal tænke over, når man vælger internetudbyder. Pjecen kan fås på biblioteket, og opdateres desuden løbende på Telestyrelsens hjemmeside.
Hos Forbrugerstyrelsen siger Jan Trzaskowski, der er specialist i IT-lovgivning:
"Der findes ikke nogen faste regler for teknisk udstyr, men der er naturligvis krav om at Internetleverandøren kan yde den service der loves. Forbrugeren må kunne forvente en rimelig hastighed på forbindelsen"
Forbrugerklagenævnet kan behandle sager over Internetleverandører hvis
vederlaget udgør mellem 500 og 24.000 kroner. Desuden arbejdes der i IDMoU
på at nedsætte et ankenævn for Internet-ydelser.
IDMoU er en forkortelse for Internet Danmark Memorandum of Understanding, og repræsenterer et forsøg på at etablere en selvregulering på området. Hensigten er "at opstille nogle danske leveregler for Internettet således at alle brugere, private som professionelle, har en mulighed for at overskue strukturen og problemstillingerne og dermed lettere kunne erkende deres egen stilling i forhold til udbuddene og de farer og fristelser, der bliver derude på Wild Wide Web".
IDMoU findes på adressen http://www.idmou.dk/.
Båndbredde
Hvordan står det til med informationen om driften hos de enkelte Internet-udbydere? Vi spurgte et udvalg af de større danske Internet-udbydere, og fik kun svar fra Image Scandinavia A/S.
Her svarede Frank Rasmussen: "Det er faktisk informationer der er tilgængelige på vores hjemmeside (www.image.dk, under "Drift"). Her kan kunderne også se hvordan vores båndbredde udnyttes, hvornår der er flest brugere på m.m. Det er en åbenhed vi altid har haft, og iøvrigt fået megen ros for. Det giver kunderne et retvisende billede af vores service".
Men også flere andre Internet-udbydere er begyndt at poste servicemeddelelser på deres hjemmesider, men det er stadig svært at danne sig et fuldt overblik over fordele og ulemper ved de enkelte firmaer.
Et af de steder, hvor man kan læse andres anmeldelser af Internet-udbyderne er hos Mint (Månedsbrev om Internetudbydere) på adressen www.mint.dk. Her kan man læse brugernes egne anmeldelser af udbyderne, og her finder man også en række testsider, som man kan bruge til at teste sin udbyders hastighed og tilgængelighed.
Der er også dannet en forening, Foreningen af Internet Brugere (fib), der er en uafhængig forbrugerorganisation, som man kan finde på adressen www.fib.dk. Her arbejder man blandt andet på at få udarbejdet et sæt etiske retningslinjer for Internet-udbyderne.
Men Internet-udbydernes oplysninger skal - som hidtil - nok følges op af forespørgsler hos dem, der har en opkobling hos den udbyder, som man overvejer at tegne abonnement hos.
