Radikale kræver mere fart på åbne standarder

De Radikale opfordrer videnskabsministeren til at sidestille open source software med anden leverandør-software i statens rammeaftaler.

På baggrund af en ny evalueringsrapport om open source i det offentlige mener det Radikale Venstres it-ordfører Morten Helveg Petersen, at open source-programmer bør sidestilles med anden leverandør-software i statens aftaler. Rapporten konkluderer, at open source er en realistisk mulighed i det offentlige, selvom der kun kan opnås en lille besparelse på mellem 3 og 4 pct.

»Det var forventeligt at open source var et godt alternativ til statens anvendelse af pc programmer til kontorbrug. Det blev allerede understreget af teknologirådets rapport fra 2002 om open source. Og det er godt at konklusionerne nu er dokumenteret gennem forsøg,« siger Morten Helveg Petersen.

Han understreger at det er vigtigt at indføre åbne standarder så udveksling af data kan foregå, uden at borgere, virksomheder eller offentlige institutioner tvinges til at købe bestemte programmer og licenser for at kunne kommunikere med det offentlige.

»Der skal skabes åbne udvekslingsformater, åben adgang til data og åbne platforme, der kan kommunikere på tværs af systemer og organisatoriske grænser både eksternt og internt. Det vil ikke ske hvis den enkelte myndighed bestemmer uden overordnede retningslinier,« siger han.

»Men det kræver at Helge Sander sætter handling bag ordene, reviderer den statslige software strategi således at det bærende princip i den offentlige forvaltning bliver åbenhed. Derfor burde Helge Sander sætte tempoet op i forhold til at indføre åbne standarder samt sidestille open source software med leverandørsoftware i statens rammeaftaler«, siger Morten Helveg Petersen.

De Radikale har allerede fremsat et forslag om at pålægge regeringen at sikre, at det offentlige vælger produkter baseret på åbne standarder, når der skal købes nyt ind.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Analytiker til Security Operations Center ved Cyberdivisionen

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Java Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S