I tre år har World Wide Web Consortium (W3C) forsøgt at finde en balance mellem dem, som kræver betaling for deres teknologier - typisk softwarefirmaer - og de mange, ikke mindst i open-source samfundet, som afviser enhver tanke om, at enkelte firmaer kan eje rettighederne til nettets fundamentale teknologier.
W3C har nu fremlagt den endelige version af sin Royalty-Free Patent Policy, der repræsenterer et kompromis mellem de to sider. Den nye politik indeholder ikke et grundlæggende forbud mod patenter, men kræver at firmaer stiller deres teknologi til rådighed uden beregning - kun i ekstreme tilfælde vil W3C godkende teknologi, som er forbundet med licensafgifter.
Konsortiet modtager forslag - submissions - til web-standarder, som behandles i arbejdsgrupper og sendes gennem en længere proces, inden de forkastes eller accepteres som tekniske anbefalinger.
Den langsomme arbejdsproces har betydet, at W3C er blevet beskyldt for at halte efter udviklingen, ligesom en stor del af konsortiets arbejde - især inden for det såkaldte »semantic web«, som handler om at udvikle maskinlæsbart webindhold - ifølge nogle kritikere går forbi markedets behov.
Men konsortiet med web-opfinder Tim Berners-Lee i spidsen har dog stadig en stor autoritet og stort set alle betydningsfulde softwarefirmaer har tegnet medlemskab og forsøger at få deres teknologier godkendt som standarder.
Frygten er, at softwarefirmaerne senere - når først teknologien er blåstemplet som teknisk anbefaling - kan begynde at opkræve licensafgifter fra alle dem, som vil bruge teknologien.
Det kan skabe den paradoksale situation, at programmøren enten er nødt til at betale en dyr licens eller undlade at understøtte den teknologi, som anbefales af W3C.
Der er talrige eksempler på, at firmaer har forsøgt at gøre rettigheder gældende og kræve licens for teknologier, som allerede er udbredt, blandt andet GIF-billedformatet, British Telecoms link-patent og senest SCO's forsøg på at kræve licens for dele af Linux.
Den nye Royalty-Free Patent Policy efterlader dog flere smuthuller, blandt andet de såkaldte »undersøiske« patenter, som er ansøgninger, der er sendt til patentkontoret, men endnu ikke godkendt.
Tim Berners-Lee, direktør for W3C, drager paralleller mellem den nye politik og CERN's beslutning for 10 år siden om at gøre de grundlæggende web-protokoller frit tilgængelige.
»Uden dette engagement ville den enorme individuelle og erhvervsmæssige investering i web-teknologi aldrig være sket, og web'et ville ikke eksistere i dag,« siger Tim Berners-Lee i en kommentar.