Sven Bentzen er sekretariatschef i år 2000 sekretariatet, der er nedsat af regeringen som en del af regeringens 7-punktsplan til håndtering af år 2000 problematikken. År 2000 sekretariatets formål er; "at sikre, at der i forhold til private virksomheder og generelt i offentligheden er opmærksomhed og viden om de problemer, der kan opstå i hhv. IT-systemer og elektroniske systemer samt i anden elektronik med datofunktioner både før, under og efter overgangen til det nye årtusinde." År 2000 Sekretariatet har også en hjemmeside på adressen http://www.2000parat.dk, hvor du kan læse mere om år 2000 problemet, og anbefalinger til hvordan man bliver "år 2000 parat".
ComON: Hvor stort et omfang har år 2000 problemet i Danmark?
SB: Omfanget af problemet er stort i lande med udbredt anvendelse af moderne teknologi, her iblandt naturligvis også Danmark. Der er vel ikke et eneste område, hvor vi ikke kan blive ramt. Tænker vi på f.eks. infrastruktur, trafik, forsyning og sundhedssektoren og lægger hertil hele den offentlige forvaltning og supplerer med de private virksomheder, ja så slår fantasien vel ikke til.
ComON: Hvad koster år 2000 problemet og løsningen af det i Danmark?
SB: Det er ikke muligt at beregne, hvad det koster i Danmark eller andre lande. Alligevel er det forsøgt. Man kan ikke vide om en investering er en fremrykning eller løsning af et konkret problem. Bogholderiet kan være forskelligt og derfor ikke muligt at opgøre entydigt. Sekretariatet har foretaget en primitiv statistisk beregning og vi ender på et tal mellem 25 og
35 mia. kr. men dette tal må tages med alle forbehold.
ComON: Hvor parat er det private arbejdsmarked? Hvor parat er det offentlige?
SB: Paratheden er ikke mulig at måle konkret. Vore analyser viser, at opmærksomheden er stor og kendskabet nær de 100% i det private arbejdsmarked. For de små og mellemstore virksomheder er der stadig et arbejde at udføre. (Der findes analyser fra primo 1998 og ultimo 1998) De store virksomheder (ca. 800 ) vil vi undersøge primo 1999, men den generelle
opfattelse er, at de store virksomheder vil blive klar.
ComON: Bliver år 2000 problemet taget alvorligt af danske virksomheder og offentlige myndigheder og organisationer?
SB: Ja, problemet bliver taget alvorligt hele vejen rundt, men det er ikke det samme som at alle arbejder med konkrete projekter.
ComON: Hvad vil du opfordre den almindelige virksomhed eller organisation til at gøre for at år 2000-sikre sig, hvis man endnu ikke er kommet i gang?
SB: Vi opfordrer løbende virksomhederne til at analysere, udbedre og teste alle områder, hvor der kan tænkes at opstå problemer. Kontakte leverandører, men primært selv teste.
ComON: Hvornår, hvor længe og på hvilke områder vil den almindelige borger kunne mærke år 2000 problemet? Hvor længe regner I med at eventuelle problemer som følge af år 2000 problemet vil vare?
SB: Det er en fejlagtig opfattelse at problemet er koncentreret omkring selve nytårsaften. Allerede nu er der eksempler på problemer her og der, og alene de ressourcer, der anvendes til analyse og rettelse m.v. er jo en konsekvens med store omkostninger. Også langt ind i år 2000 vil vi kunne mærke følgerne af skiftet.
ComON: Hvad skal man gøre for at sikre sig mod konsekvenserne af eventuelle år 2000 problemer såsom mangel på el, vand og varme?
SB: Den enkelte borger kan ikke gøre meget for at sikre sig mod svigt i forsyning af el, vand, telefoni, varme o.s.v. ud over at man kan tænke de muligheder igennem, som man har for alternativ opvarmning m.v.
ComON: Hvor vil du selv befinde dig, når vi når midnat mellem 1999 og 2000?
SB: Jeg vil være sammen med gode venner og familie. Jeg vil ikke flyve denne aften, men det er nu mest fordi, at jeg ikke plejer at gøre det, og jeg ved heller ikke rigtig hvor jeg skulle flyve hen og med hvilket formål.
ComON: Har du selv taget nogle private initiativer for det tilfældes skyld at der kommer til at mangle vand, el, varme og andet?
SB: Nej, jeg har ikke som privatperson foretaget mig noget særligt.
ComON: Historier om amerikanernes hamstringer af bl.a. fødevarer, vand, og våben hører man jævnligt. Tror du, at det samme vil ske her i landet?
SB: Ja, vi kan ikke udelukke at nogle borgere vil forsyne sig lidt rigeligt med det ene og det andet, som f.eks. mad, drikkevarer, benzin, pengesedler o.s.v. men vi prøver på ikke at gøre det til noget selvopfyldende ved at skabe panik.
ComON: Hvad er værst, år 2000 problemet eller de reaktioner der kan komme på grund af frygten for problemets omfang og konsekvenser?
SB: Jeg tror, at du her har fat i noget meget væsentligt, nemlig den selvopfyldende og selvforstærkende effekt. Som eksempel kan jeg nævne, at vi er vidende om produktion af film i den mere underholdende del af branchen med helten, der redder en jord i flammer og hvad ved jeg. Vi arbejder seriøst med at dysse eventuelt hysteri ned i den periode hvor filmene vil blive
vist.
ComON: Giver år 2000 problemet anledning til overvejelser om hvor mange og hvor vigtige funktioner man skal overlade til computere?
SB: Ja, det håber jeg da meget på. Det viser sig jo, at mange ikke har det overblik over egne systemer, som kunne ønskes. Ligeledes er de færreste klar over i hvilket omfang vi alle er afhængige af hinanden i hele værdikæden. På længere sigt kan man frygte, at mange kan betjene en computer, altså færdighed, men stadig flere vil mangle forståelse af, altså indsigt i hvad
det er som de har med at gøre. Så i fremtiden kan konsekvenserne ved nedbrud i computere blive endnu større end ved årsskiftet. Måske kan man frygte at kun ganske få - om nogen - forstår hvad det er der foregår, ikke kan gøre det eller forstå det uden computere, og det er en markant udvikling. Som eksempel kan jeg jo nævne beregningen af vor skat. Hvem kan i virkeligheden
overskue alle sammenhænge heri? Er det overhovedet muligt at beregne det uden en computer? Hvis nej, er det så en positiv udvikling? Der kan findes mange andre eksempler.
