"De bebyrder EU's skatteborgere med 12 millioner euro på grund af stor uduelighed."
Sådan siger Marta Andreasen fra det unionskritiske britiske UKIP til mediet The Parliament. Hun sidder i EU-Parlamentets budgetudvalg, der for nyligt gik med til at betale 89 millioner kroner i bod til softwarefirmaet Systran.
Sagen er en foreløbig udløber på en konflikt, som begyndte for næsten otte år siden - den 4. oktober 2003. På denne dato meldte EU-Kommissionen ud, at de ønskede at få lavet ændringer i deres tolkningsprogram EC-Systran Unix. Det var et program, som EU's embedsmænd mellem 1997 og 2002 havde fået Systran til at lave. Det var baseret på firmaets eget program, Systran Unix.
Sytran sur på EU
Systran var utilfreds med kommissionens åbne invitation til at finde et nyt firma til at arbejde videre på deres program. Det var ikke forbudt i kontrakten mellem EU-Kommissionen og Systran, men leverandøren mente, at EU-Kommissionen forbrød sig mod ophavsretten til tolkningssoftwaren. Eftersom Systran ikke brød sig om, at EU-Kommissionen delte deres knowhow med en potentiel konkurrent, hev de EU for EU-domstolen.
Domstolen indkaldte de stridende parter til forhandling, men mæglingen røg på gulvet. For tre måneder siden, den 16. december, afsagde domstolen derfor kendelsen: EU skulle betale 12 millioner euro, svarende til 89 millioner kroner, til Systran.
Ophavsret til produkt ikke nævnt i kontrakt
Domstolen slår fast, at kontrakten mellem de to parter ikke forbyder EU-Kommissionen at dele knowhow fra EC-Systran Unix med andre softwarefirmaer. Til gengæld rummer EC-Systran Unix en mængde kode fra firmaets eget program, Systran Unix, som firmaet siden 1993 har markedsført og solgt til brug på Windows- og Unix-maskiner. Altså har Systran en række rettigheder på dette område, som kommissionens nye software-partner skulle ind og røre ved for at ændre i tolkningsprorammet.
"Denne retsstridige handling, der er en tilstrækkelig alvorlig overtrædelse af ophavsretten og know-how, som Systran Gruppen har i Systran Unix-versionen af Systran-softwaren, gør, at den Europæiske Union har ansvar, der ikke er dækket af kontrakten," konkluderede domstolen.
EU skal betale 52 millioner i vederlag, hvilket svarer til beløbet EU-Kommissionen skulle have betalt i licens for at lave ændringer i perioden fra 2004 til 2010. Derudover skal EU betale 37 millioner kroner i erstatning for mistet udvikling til firmaet.
Nu er Marta Andreasen knotten over, at skatteyderne står tilbage med regningen.
"Kommissionen burde bøje hovedet hovedet i skam," siger parlamentarikeren, som selv tidligere arbejdede i EU-Kommissionen, inden hun blev fyret på grund af hendes afsløring af potentiel svindel med EU-midler.
Hun siger, at EU-Kommissionen har bedt EU-Parlamentet betale boden, fordi EU ellers skal betale ekstra-renter. EU-Kommissionen har anket dommen og forventer at få pengene tilbage, hvis unionen vinder sagen.
