Forskerne hos CERN i Geneve sender onsdag morgen den første protonstråle rundt i den 27 kilometer lange Large Hadron Collider (LHC). Den gigantiske partikel-accelerator skal smadre protoner sammen under forhold, der minder om tilstanden i universet kort efter Big Bang.
Det underjordiske anlæg ved den schweizisk-franske grænse er det hidtil største af sin art - og det har fået nogle videnskabsfolk til at frygte, at partikel-kollisionerne kan føre til intet mindre end Jordens undergang.
Og nogle tror således, at det vil ske onsdag morgen kl. 09.30, når den første partikelstråle sendes rundt i anlægget. Men der er tale om en stor misforståelse. For der bliver ingen kollisioner i morgen.
Først på et senere tidspunkt - når anlægget er gennemtestet og kører stabilt - vil en anden stråle blive sendt løs i modsatte retning. Og de to stråler vil så blive ført sammen i en kollision, der er betydelig varmere end de temperaturer, der hersker i Solens indre.
Det kommer formentlig til at ske i løbet af den kommende måneds tid - og først på dette tidspunkt vil det vise sig, om det store flertal af verdens fysikere har ret, når de siger at eksperimenterne er fuldstændig harmløse. Eller om skeptikerne, som frygter uforudsete konsekvenser, alligevel har en pointe.
Forskerne hos CERN har fået en udarbejdet en uvildig rapport, som afviser alle påstande om, at eksperimenterne kan løbe løbsk.
CERN er i øvrigt bedst kendt som arnestedet for det moderne grafiske internet, World Wide Web, der blev opfundet af den britiske fysiker Tim Berners-Lee i starten af halvfemserne.
