Hussalg får en ny dimension

Tech Guld: Inseeto vil bygge en forretning på augmented reality.

To brødre har etableret virksomheden Inseeto, som de håber vil blive bannerfører i bølgen af augmented reality applikationer, som de forventer vil skylle hen over verden i de kommende år.

I første omgang har brødrene Jon og Jarl Friis udviklet et præsentations-værktøj, som de selv betegner som augmented reality. Værktøjets ekstra lag af realitet består af rumfornemmelse. Det giver for eksempel mulighed for at se en ejendom, der er til salg, i en rummæssig kontekst, hvor iagttageren kan zoome uhindret ind og ud. Pointen er for ejendomsmæglere, at man dermed let kan danne sig et overblik over husets beliggenhed og nærmiljø. Og fidusen ved brødrenes værktøj er, at billederne af huset fra dets bedste side, som ejendomsmægleren gerne vil præsentere, stadig kan bibeholdes.

Brødrene forestiller, sig at deres værktøj også vil kunne anvendes af rejseselskaber, der vil kunne give potentielle kunder en bedre ide om et hotels beliggenhed.

”Inseeto bygger på augmented Earth - udnyttelse af Google Earth – og augmented reality”, fortæller Jarl og Jon Friis.

De to stiftede deres firma sidste år og har en ambition om at blive verdensmestre i virtuelle verdener.
En demonstration af værktøjet kan ses her .

Mener du, at Inseeto er blandt de mest lovende af danske startups i it- og telebranchen, bedes du tilkendegive dette overfor Tech Guld-redaktionen.

Vi modtager mails (send dem til techguld@mediaprovider.dk) og læser kommentarerne i kommentarfeltet under hver artikel.
Den endelige vurdering af, hvilke ti startups af de godt tyve nominerede, der skal gå videre i konkurrencen, træffes på baggrund af læsernes - begrundede - input af Tech Guld redaktionen.

Når feltet er reduceret til ti firmaer, vil et dommerpanel vurdere, hvem der er de tre mest lovende.
Dommerpanelet består af fremtrædende VIPs fra it- og telebranchen, og medlemmerne er enten selv erfarne og succesfulde iværksættere eller topdirektører i branchen.

Finalen, hvor Danmarks mest lovende startup skal findes, løber af stabelen i december.
Læs mere om Tech Guld konkurrencen her. Læs mere om Inseeto her.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S