Nye Microsoft-produkter i 2004

Til næste år kommer en ny version af Microsofts operativsystem til tavle-computere, den næste generation af SQL Server og flere nye værktøjer til system-administration.

Microsoft har frigivet en liste over de nye produkter, som softwarefirmaet forventer at lancere i 2004. De fleste af produkterne er rettet mod virksomhedsbrugere. Det gælder bl.a. den nye version af SQL Server med kodenavnet Yukon, som ventes klar i årets anden halvdel. Den anden betaversion af database-programmet bliver sandsynligvis tilgængelig allerede i begyndelsen af 2004.

I januar vil Microsoft lancere et nyt rapporterings-værktøj til databaser, SQL Server 2000 Reporting Services. Hen mod sommeren kommer et nyt værktøj til system-administration, Microsoft Operations Manager (MOM) 2004, og kort tid efter kommer en udvidet løsning til store virksomheder, Microsoft System Center.

I den første halvdel af 2004 lanceres et helt nyt produkt, Microsoft Virtual Machine, som giver mulighed for at køre flere forskellige operativsystemer på den samme server.

Microsoft vil også tilbyde en ny version af sit gratis værktøj til administration af sikkerhedsopdateringer, Software Update Services 2.0, som kan bruges til at installere patches på alle firmaets servere.

En betaversion af Whidbey, som er kodenavnet for den næste generation af udviklingsværktøjet Visual Studio, kommer sandsynligvis i løbet af 2004, oplyser Microsoft.

En ny version af operativsystemet til tavle-computere, Windows XP Tablet PC Edition 2004, frigives i begyndelsen af det nye år. Hvis man allerede har anskaffet en tavle-computer kan man hente den nye version gratis på Microsofts hjemmeside.

I første kvartal kommer Microsoft Speech Server, et helt nyt produkt, som f.eks. skal gøre det muligt for medarbejdere at ringe ind og få læst indhold fra internet eller interne databaser op i telefonen.

Microsoft vil allerede den 8. januar gennemføre en omfattende relancering af sin online-tjeneste, MSN. Desuden vil Microsoft investere i musik- og søgetjenester i 2004 og sandsynligvis forsøge at opbygge en konkurrent til Google.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Immeo

    Legacy-modernisering fejler, når man ikke ved, hvad man erstatter

    Mange offentlige legacy-systemer rummer kritisk forretningslogik, som ikke findes i dokumentationen, men kun i koden.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job