Microsoft og Cisco bag fælles sikkerhedsplatform

De to sværvægtere Microsoft og Cisco indgår i dag et partnerskab, som skal gøre det muligt at benytte den samme sikkerhedsteknologi på Ciscos netværkshardware og Microsofts server- og desktopsoftware.

De to sværvægtere Microsoft og Cisco indgår i dag et partnerskab, som skal gøre det muligt at benytte den samme sikkerhedsteknologi på Ciscos netværkshardware og Microsofts server- og desktopsoftware.

Allerede tidligere i år lancerede begge leverandører deres egen »end-to-end«-sikkerhedsarkitektur. Men bagsiden af medaljen var, at de foreslåede fremgangsmåder ikke var kompatible med hinanden. Det betød, at kunderne ville blive tvunget til at vælge mellem en Cisco- eller en Microsoft-implementering, skriver News.com.

Denne enten/eller-tilstand skulle nu være overvundet. For Microsoft betyder det dog, at det først er med Longhorn-styresystemet, der ventes klar i 2007, at det er muligt for eksempel at sætte bærbare pc'er, som kommer tilbage på et netværk, i karantæne, indtil de er verificerede. Det er en af mulighederne i Ciscos »Network Admission Control« og »Network Access Protection«, hvor netop kontrol af adgang til virksomhedsnetværk er en central komponent.

Der er i det hele taget en række tekniske vanskeligheder, som skal overvindes, før der kan skabes kompabilitet mellem forskellige leverandørers sikkerhedsteknologi. Derfor har Cisco allerede tidligere på året indgået samarbejde med Computer Associates og IBM, mens Microsoft har indledt samarbejde med Cisco-konkurrenter som Juniper Networks og Enterasys.

Cisco og Microsoft har også tilkendegivet, at de vil give dele af deres teknologi til andre leverandører, så at disse bliver i stand til at kunne koble sig op på sikkerhedsarkitekturen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


RISE with SAP – muligheder, faldgruber og vejen frem

Bliv klædt på til strategiske valg om fremtidens forretningsplatform. Hør cases og bliv inspireret af IBM, JYSK og BCG Platinion, som deler erfaringer og indsigter i SAP-migrering, cloudstrategi og teknologivalg med fokus på reel forretningsværdi.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere