Artikel top billede

Nyt kritisk sikkerhedshul i Adobe Reader

Så er den gal igen med Adobe Reader og Acrobat.

Adobe advarer mod et kritisk sikkerhedshul i Adobe Reader og Acrobat 9.3.4 og ældre versioner til både Windows, Mac og Unix. Blot ved at åbne en manipuleret pdf-fil kan man risikere, at computeren bliver inficeret med malware. Der er allerede meldinger om, at sårbarheden bliver udnyttet af angribere på nettet, og Adobe er stadig ikke klar med en patch. Så sagen ser ganske alvorlig ud for Adobe.

Ifølge softwarefirmaets egne tal er Adobe Reader downloadet mere end 500 millioner gange og det må anslås at programmet er installeret på de fleste computere på verdensplan. Det betyder altså, at et flertal af verdens computere indeholder et hidtil upatchet sikkerhedshul. En såkaldt zero-day-vulnerability, som allerede udnyttes til aktive angreb.

Det østrigske CERT (Computer Emergency Response Team) anbefaler ligefrem at bruge alternative pdf-læsere som Sumatra PDF eller Foxit Reader indtil hullet er lukket.

Ifølge Secunia er der tale om et klassisk buffer overflow, som også kan udnyttes under Windows 7 og Vista. Det hjælper muligvis at deaktivere Javascript i Adobe Reader, men det er ikke sikkert at det giver fuldstændig beskyttelse mod angreb.

Adobe lover dog at man arbejder på en løsning på problemet. På længere sigt vil softwarefirmaet indbygge sin pdf-læser i en såkaldt sandbox, hvor programmet ikke længere har direkte adgang til systemet. Det skal forhindre at nye sikkerhedshuller kan misbruges til at sprede malware.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere