Kan hjemmeside for skilsmisseforældre finansiere en Maserati?

Tech Guld: Ny portal skaber samarbejde i brudte familier.

Der skal lidt mere til end bare at banke et website op, hvis man vil deltage i ComON Tech Guld konkurrencen, der kårer Danmarks mest lovende startups i i it- og telebranchen.

Delebarn.dk er blandt deltagerne i konkurrencen, fordi sitet er meget mere end blot en hjememside - og fordi stifterne har tårnhøje ambitioner.

Projektet nyder den fordel at have en helt præcist defineret og stadigt voksende målgruppe. Som navnet antyder henvender man sig til den store gruppe danskere, der har gennemgået en skilsmisse og derefter skal forsøge at få en hverdag med børnene hos skiftevis den ene og den anden  til at hænge sammen.

Delebarn.dk har en betalings-del og en gratis del. Som betalende bruger skal man erlægge 349 kroner om året. Det giver adgang til rådgivning og flere andre tjenester. Gratisterne har kun adgang til de mest basale ting.

Indkomsten fra betalende brugere er lige akkurat stor nok til at holde portalen i luften med finansiering af de løbende driftsomkostninger, og når der kommer mere trafik, vil man begynde med affiliate marketing, fortæller iværksætter Helle Laursen Petersen.

Hun har stiftet Delebarn.dk sammen med Jesper Petersen og den kendte eks-model og børnebogsforfatter Renée Toft Simonsen, og sitet er ejet ligeligt af de tre.

Men hvad er det præcist, der skal gøre Delebarn.dk til en god forretning for stifterne? Svaret hedder "eksport".

"Vores plan er at lancere konceptet i Holland og derefter USA. Her er der så mange potentielle brugere, at det kan blive meget stort. Så stort, at jeg håber, at det ender med en Maserati i min garage," siger Helle Laursen Petersen.

Delebarn.dk betegner sig selv som en internetportal, der skal hjælpe forældre med at kommunikere og samarbejde omkring deres børn, på en ordentlig og respektfuld måde, efter et brud eller en skilsmisse. Den centrale del af Delebarn.dk er en kalender, der er bygget op, så de børn, der er tilknyttet dit hjem, kan ses i en og samme kalender.

"Det er helt enkelt et værktøj til at holde styr på børnenes hverdag, når de pendler mellem to hjem," fortæller Helle Laursen Petersen.

Delebarn.dk tilbyder rådgivning, hvor brugerne kan søge hjælp til de vanskeligheder, der kan være i forbindelse med en skilsmisse som f.eks. deleordninger eller sorgbearbejdning etc. Rådgivningen varetages af Renée Toft Simonsen, advokat Elisabet Jensen samt socialrådgiver Julie Johansen. Derudover er der et bruger-forum, hvor forældrene har mulighed for at kommunikere med andre i samme situation, her kan de stille spørgsmål og dele erfaringer.

"Delebarn.dk er i særdeleshed et godt værktøj til forældre, der har svært ved at kommunikere, men det har også en stor berettigelse i en travl hverdag med udearbejdende forældre," fortæller Helle Laursen Petersen.

Mener du, at Delebarn.dk er blandt de mest lovende af danske startups i it- og telebranchen, bedes du tilkendegive dette overfor redaktionen. Vi modtager mails (send dem til techguld@mediaprovider.dk) og læser kommentarerne i kommentarfeltet under hver artikel.
Den endelige vurdering af, hvilke ti startups af de godt tyve nominerede, der skal gå videre i konkurrencen, træffes på baggrund af læsernes - begrundede - input af Tech Guld redaktionen.

Når feltet om en lille måneds tid måned er reduceret til ti firmaer, vil et dommerpanel vurdere, hvem der er de tre mest lovende.

Dommerpanelet består af fremtrædende VIPs fra it- og telebranchen, og medlemmerne er enten selv erfarne og succesfulde iværksættere eller topdirektører i branchen.

Finalen, hvor Danmarks mest lovende startup skal findes, løber af stabelen i december.

Læs mere om ComON Tech Guld konkurrencen her.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Junior Projektkonsulent til program Digital og Operativ Transformation

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-metodespecialist og projektkoordinator i Ballerup

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S