Galileo i dyb krise

Meget tyder nu på at de europæiske skatteyderne kommer til at sidde med en stor del af regningen for det kriseramte satellitnavigations-system Galileo. EU har sat den 10. maj som frist for de otte deltagende virksomheder fra den europæiske rumfartsindustri til at opfylde alle deres forpligtelser, men det ser ud til, at virksomhederne ikke kan nå til enighed om en fælles struktur og ledelse. Dermed kan EU blive tvunget til at overtage driften af Galileo, hvis det planlagte netværk med 30 satellitter skal blive realitet.

Ifølge den oprindelige plan skulle EU og dermed skatteyderne betale omkring 7,5 milliarder kroner i projektets første udviklingsfase. I anden fase - som omfatter opsendelsen af satellitterne og konstruktion af modtagerstationer - skulle to tredjedele af investeringerne foretages af den private sektor, som også skal finansiere de løbende driftsomkostninger.

Det tyske EU-formandskab erkender nu, at det offentlige bliver nødt til at betale en større del af regningen. EU's trafikministre skal mødes senere på måneden for at finde løsningsmuligheder, der skal bringe Galileo ud af krisen.

De 30 Galileo-satellitter skulle efter den oprindelige plan allerede være i kredsløb i 2008, men indtil videre er kun en enkelt testsatellit sendt op, Giove-A. Den næste, Giove-B, har været ramt af tekniske problemer, men skal sendes op inden årets udgang.

Den samlede regning for Galileo ventes at ligge på mere end 25 milliarder kroner. De otte firmaer i konsortiet er EADS, Thales, Inmarsat, Alcatel-Lucent, Finmeccanica, AENA, Hispasat og TeleOp.