Internetbørs firedobler omsætning

Internetbørsen Dansk AMP har i årets første ni måneder firedoblet omsætningen sammenlignet med samme periode sidste år.

Efter et særdeles skuffende forår har den horsensbaserede internetbørs for private investorer, Dansk AMP, haft en rekordomsætning i tredje kvartal. Sammenlagt har Dansk AMP i årets første ni måneder haft en omsætning på 583 millioner kroner mod 138 millioner i samme periode sidste år.

Hovedparten af den pæne omsætning skyldes handel med Rella Holding, der er det største selskab på Dansk AMP med en markedsværdi på 3,1 milliarder kroner. I juli blev der omsat for 146 millioner kroner Rella-aktier, og i august blev Rella-aktien omsat for 388 millioner kroner.

»Der har været en god omsætning på Rella Holding i juli og august, og det har trukket omsætningen op,« siger Dansk AMP's administrerende direktør Søren Thestrup til ComON og påpeger, at det er helt typisk med en større omsætning om efteråret.

Internetbørsen kan foruden den pæne omsætningsfremgang også glæde sig over tilgang af nye selskaber.

»Foruden at glæde os over en flot omsætning har vi netop kunnet byde velkommen til ejendomsaktieselskabet Pakhuset, som blev optaget til handel i sidste uge. Pakhuset bliver det 14. noterede selskab på Dansk AMP. Vi har igennem året været i konstruktiv dialog med flere selskaber, som forventer at søge notering enten i slutningen af i år eller til næste år,« siger Søren Thestrup.

Sidste efterår fortalte Dansk AMP, at internetbørsen forventede at kunne notere to danske it-selskaber i løbet af foråret 2005, men det er endnu ikke lykkedes at indfri dette løfte. Søren Thestrup vil ikke udtale sig om, hvilke selskaber der har vist interesse for at blive noteret på internetbørsen, men han understreger, at Dansk AMP gerne vil have en bred vifte af selskaber, og at selskaber fra både it- og innovationsmiljøer er interessante.

For selskaberne er AMP attraktiv i kraft af beskedne omkostninger til en børsnotering, og aktieinvestorerne lokkes med gratis realtidsinformationer.

»På Dansk AMP tilbydes alle fuld og gratis adgang til at handle direkte på børsen i realtid. Det er efter vores mening et tidssvarende koncept solidt funderet i det sunde princip, at alle har både ret og evne til at kunne investere direkte på børsen. Vi tilbyder et åbent og fuldt reguleret aktiemarked, hvor alle kan handle med alle,« siger Søren Thestrup.

Everllence

Software Engineer

Københavnsområdet

Forsvarets Efterretningstjeneste

FE søger PKI-specialist

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect