Det siges, at man ikke kommer foran ved at gå i andres fodspor. Men på internettet bliver der set stort på det gamle ordsprog.
Når nye teknologier og idéer vinder frem, går guldgravermentaliteten i gang, og alle vil have en bid af kagen.
Det tydeligste eksempel er Groupon.
Den amerikanske webtjeneste har haft succes med en simpel model, der giver butikker og restauranter kunder i butikken ved at love kunderne markante grupperabatter. I USA er der kloner af Groupon alle vegne, og kopitrangen blev ikke mindre af, at firmaet vovede at sige nej til opkøbstilbud på milliarder fra både Yahoo og Google sidste år.
For et halvt år siden poppede de første Groupon-kloner op i Danmark, og vi har efterhånden et helt hæfte af dem. Stort set samtlige mediehuse har i dag en forretning, der minder forbavsende meget om Groupon (Sweetdeal.dk, Downtown.dk, todaysdeal.dk osv), og på det seneste har vi fået kloner af klonerne. Nemlig sider som Dunno.dk og Bownty.dk, der samler alle tilbud fra tilbudssiderne.
Er det odiøst med de mange kloner? Fantasiløst? Nej, siger danske Arne Winther, som er startup-inspirator og forretningsudvikler ved Devoteam.
"Det er sjældent, at det er den første med den unikke idé, der rammer plet første gang. Da Skype fik succes, var der jo hundredevis af voip-tjenester. Opskriften på den rigtig startup er en kombination af enkelthed, at alt virker, og at folk spreder budskabet om produktet viralt. Men det er de færreste, der rammer den kombination klokkeklart første gang," siger Arne Winther.
Han bruger en masse tid på at hjælpe og guide danske iværksættere, og han forsøger at advare de driftige iværksættere om faldgruberne.
"Det handler ikke i så høj grad om hvem, der kommer først med en idé, men mere om hvem der er i stand til at eksekvere og skalere på idéen. Og de selskaber, der gør det, er oftest klonerne eller klonernes kloner. Og de får oftest succes på et tidspunkt hvor teknologien er blevet et commodity og mere udbredt, så firmaet kan putte alle kræfterne i at lave en sund forretning," siger Arne Winther.
Megamange mikrojobs
Et andet område, der oplever en form for guldgravertid i øjeblikket, er sider, der minder om Amazons Mechanical Turk, der er en form for mikrobørs for småopgaver. Du kan få vilkårlige folk til at billedbehandle 20 billeder for 50 kroner, eller du kan få nogen til at lave dine lektier for 20 kroner.
Mechanical Turk har eksisteret siden 2005, men de mange kloner er først begyndt at dukke op nu, hvor der er mange tilgængelige betalingsløsninger.
Det er udenlandske platforme som Microworkers, Fiverr og Gigseller, der arbejder efter samme formel. I Danmark har vi fået Lettejobs.dk.
Og det behøver langt fra at være den første virksomhed, der løber med alt guldet.
"De iværksættere, der er i stand til at tiltrække investorer, er dem, der kan bevise, at hvis investorerne skyder en halv million ind i den ene ende, så kan de regne med at få måske halvanden million ud om to år. Der er rigtig meget iværksætteri, der er bundet op på en spændende teknologi og måske 1000 brugere, men det er jo højrisiko ad Pommern til for en investor," siger Arne Winther.
"Det, der oftest går galt for iværksættere, er, at de ikke har fokus på acquisition-omkostninger. Altså hvad koster det at få en ny bruger. Det er vigtigt at vide, for hvis life time value på en kunde er 100 kroner, så må det jo ikke koste over 100 kroner at få en ny kunde i butikken, og det skal helst ned på halvtreds kroner for at få en god forretning”.
"De fleste iværksætterfirmaer udspringer ofte af en sjov idé, eller at stifterne har fundet på noget, som de selv kan bruge. Der er altså rigtig mange, der ikke har fokus på økonomien," siger Arne Winther.
