It-branchen vil ikke have skattelettelser

100.000 kroner rabat på skatten hjælper ikke it-iværksættere, mener it-branchen. Erhvervsminister Bendt Bendtsen bør hellere se på forskningsudgifterne, siger it-organisationerne ITEK og ITB til ComON.

It-branchen er ikke tilfreds med det nyeste iværksætter-udspil fra økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K).

Erhvervsministeren fortalte i weekenden, at han er klar til at give de mest vækstivrige iværksættere skattelettelser. De driftige iværksættere vil få et nedslag i skat på 100.000 kroner om året de første tre år, hvis der er overskud.

»Fokus er lagt det forkerte sted. Når it-iværksætteren tjener så meget, at 100.000 kroner mindre i skat betyder noget, så er man så langt i forløbet, at skatte-rabatten rent faktisk betyder noget. Den kritiske fase for iværksætteren er langt tidligere i forløbet, hvor man skal i gang med at forske og finde kunder,« siger branchedirektør Tom Togsverd fra ITEK, der er Dansk Industris it-afdeling, til ComON.

Branchedirektøren fra dansk industris it-afdeling bakkes op af IT-brancheforeningen.

»Højteknologiske virksomheder har sjældent indtjening på første dag. Vi vil bede Bendt Bendtsen overveje, om det ikke ville være bedre, hvis man kunne fratrække forskningsrelaterede udgifter, når iværksætteren har underskud,« udtaler Jakob Lyngsø, adm. direktør i IT-brancheforeningen (ITB) og fortsætter:

»Dermed ville man få udgifterne til forskning tilbage som drifttilskud. Det kunne for eksempel være, hvis man indledte et forsknings-samarbejde med et universitet. Det ville være en langt bedre løsning for de sårbare it-virksomheder i den farlige startfase, hvor finasiering er altafgørende,« siger Jakob Lyngsø.

Begge ledere af ITEK og ITB er dog enige om, at det er forfriskende, at der bliver sat fokus på iværksætter-området.

Vækstiværksættere er ifølge Bendt Bendtsen defineret som virksomheder med mindst 10-250 ansatte og en vækst i antallet af ansatte på mindst 60 procent de to tidligere år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere