Google stjæler 1,3 mio. brugere fra Microsoft

Google har snuppet, hvad der menes at være firmaets største kunde i verden, fra rivalen Microsoft. Dermed kan internetgigantens Gmail-tjeneste nu se frem til at få tilført 1,3 millioner nye brugere.

1,3 millioner brugere kommer til at skifte mailsystem fra Microsofts Exchange til Googles Gmail. Det er resultatet af en aftale, som betyder, at Google stjæler det, der betegnes som internetgigantens største kunde, fra Microsoft.

Det skriver The Sydney Morning Herald.

Sagen drejer sig om det australske New South Wales Department of Education (NSW DP), hvis elever og lærere nu vil blive tildelt en "tilpasset" Gmail-konto hver.

Generaldirektør Michael Coutts-Trotter siger til The Sydney Morning Herald, at NSW DP - der er en form for underafdeling til undervisningsministeriet - har udnyttet sin størrelse til at få den bedst mulige aftale i hus.

»Vores nye e-mail kontrakt var så stor, at globale spillere som Google var rede til at sammensætte en verdensklasse service-pakke til børnene og de unge mennesker i NSW's offentlige skoler,« siger Coutts-Trotter til The Sydney Morning Herald.

NSW's undervisningsminister John Hatzistergos kan fortælle, at systemet, der vil have 1,3 millioner brugere, vil være klar til brug i slutningen af året.

Den tre år lange kontrakt med Google-partneren SMS Management and Technology erstatter således en fem-årig og 30 millioner australske dollars (136 millioner kroner) dyr aftale med Microsoft-partneren Unisys. Den nye aftale koster 9,5 millioner dollars (43 millioner kroner).

Matthew Cain fra analysehuset Gartner siger, at det ikke er nogen hemmelighed, hvorfor Google og Microsoft har stor interesse i at indgå aftaler med uddannelsesmyndigheder.

»Firmaerne håber, at eleverne vil bruge disse mail-konti resten af livet, hvis de først er blevet tilmeldt. Studerende, tidligere elever, personale og lærerstab repræsenterer alle en højst eftertragtet demografi, som annoncørerne vil betale toppris for at få fat i,« siger Cain ifølge The Sydney Morning Herald.

NSW DP oplyser, at aftalens Gmail-tjeneste ikke vil indeholde reklamer.

Hver bruger vil have 6GB storage til rådighed. Microsoft-aftalen inkluderede 35MB.

Politiets Efterretningstjeneste

AI/ML udvikler i PET

Københavnsområdet

DHI A/S

Senior Backend Developer

Københavnsområdet

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job