Sasser kommer måske fra Rusland

Flere sikkerhedseksperter vurderer at programmøren bag den seneste ormeplage skal findes i Rusland.

Internet-ormen Sasser har allerede nået sin fjerde generation og spreder sig fortsat på nettet. Finske F-Secure mener at ormeprogrammøren skal findes i Rusland. Det bekræftes af den danske virusanalytiker Peter Kruse. Han har gennemgået ormekoden og fundet tegn på, at ormen er programmeret af de samme personer, som står bag NetSky-virussen.

Mindst 17 varianter af NetSky er sendt i omløb på nettet i de sidste måneder - den seneste dukkede op i slutningen af marts. NetSky er skrevet af en gruppe, som kalder sig selv Skynet og angiveligt har hjemme i Rusland.

Programmørerne af NetSky har udkæmpet en krig med en anden gruppe, som står bag virussen Bagle. Begge programmer forsøger at slette hinanden på inficerede computere.

Den nye internet-orm Sasser passer dog ikke ind i dette billede. Sasser forsøger ikke at slette andre orme og indeholder heller ikke de beskeder, som typisk er gemt i NetSky-koden.

Men Peter Kruse fastholder, at der er mange fælles træk mellem Sasser og NetSky.Q.

»Selv om Sasser nu allerede består i tre varianter, har ormen ikke opnået samme effektive spredning som eksempelvis Blaster. Den udgør dog stadig en stor risiko for mange private brugere og dårligt beskyttede hjemme-arbejdspladser,« siger Peter Kruse.

Internet-ormen åbner en ftp-server på den inficerede computer, som andre orme og hackere kan bruge til at installere skadelig kode på systemet.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,