USA's ambassader rundt omkring i verden spiller en aktiv rolle i at slå ned på fildelere. Det viser dokumenter, som Wikileaks har lagt ud på nettet til offentligt skue i Cablegate.
Det er indtil videre dokumenter fra ambassaderne i Frankrig, Sverige og Spanien, der viser, at ambassadørerne er USA's forlængede arm i kampen for at indføre tiltag mod netpirateri. Men flere vil følge. Hele 2500 dokumenter - ud af de 400.000 - er markeret med tagget KIPR. Det betyder efter alt at dømme, at diplomaterne omtaler IPR - altså Intellectual Property Right.
Allerede nu har dokumenterne skabt oprør i Sverige, hvor netaktivister anklager regeringen for at lade USA diktere landets indsats over for netpirater og sites som Pirate Bay. Dokumenterne viser, at amerikanerne i for to år siden fremlagde seks punkter for de svenske myndigheder, som de gerne så gennemført. Svenskerne havde for et år siden rettet ind på fem af seks områder, skriver Svensk TV (svt.se).
Det drejede sig blandt andet om at kontakte internetudbyderne for at få dem til selv at gøre noget ved ulovlig fildeling, om informationskampagner i skolerne og om at politi og anklagere skal arbejde med ophavsretskrænkelser. Svenskerne tog også implementeringen af EU's piratjagtsdirektiv IPRED op igen.
Ifølge ambassaden selv har den svenske regering desuden gået med på en regel-ændring for at sikre, at den svenske antipiratgruppe kan få udleveret identiten bag en IP-adresse.
Ambassaden siger selv til de foresatte i Washington, at den har kontakt med folk på nøgleposter i regeringen. Justitsminister Beatrice Ask siger dog til svenske medier efterfølgende, at ambassaden ikke har haft et møde med regeringsmedlemmer, men måske med kontakter i hendes eget departement eller i andre departementer under ministrene.
Hun siger, at Sverige selv beslutter, hvad de vil gøre for at skabe respekt om ophavsretten.
"Dette er jo sådan noget, som diskuteres internationalt," siger hun.
En generel kritik mod oplysningerne i Wikileaks-dokumenterne er, at ambassadefolkene måske har overdrevet deres egen formåen, altså pynter sig med lånte fjer.
Af dokumenterne fra de to ambassader, vi indtil videre har fået indblik i, kommer de mest interessante oplysninger fra den spanske halvø. Det enkelte dokument, vi har fra ambassaden i Paris, kan bedste betegnes som avisklip om 3-strikes-ordningen - kaldet Hadopi-loven - som Frankrig vedtog sidste år efter stor hurlumhej mellem regering og opposition.
I Spanien beretter ambassaden til gengæld i 35 dokumenter om et særdeles nært samarbejde mellem ambassaden og den socialistiske regering. De forskellige ambassadører fra 2004 til 2010 har alle mødt med ministrene og diskuteret, hvordan Spanien skulle mindske den ulovlige kopiering i landet. Avisen El Pais beskriver i en lang, kritisk artikel samarbejdet, som siden har fået kritiske røster til at mene, at Spanien har lavet bestillingsarbejde for USA.
Et dokument, der er blevet offentliggjort, fortæller eksempelvis, om et amerikanernes møde for fem år siden med den spanske kulturminister, Carmen Salvo.
"Atmosfæren ved mødet var god," beretter ambassadøren, derefter siger, at ministeren ligesom de øvrige ministre i den socialistiske regering er indstillet på at have gode forbindelser med USA, men at hendes evne til at nå resultater er diskutabel.
"Omkring den intellektuelle ejendomsret er der filosofisk enighed mellem USA og Spanien, men indtil videre har hendes ministerium ikke implementeret dets ellers fremragende anti-piracy-plan," skriver ambassaden hjem til USA.
Det skal dog ændre sig. USA er aldrig rigtig tilfreds med de spanske tiltag, men to år senere skriver ambassaden i en omfattende rapport om en kortsigtet og langsigtet plan for tiltag mod pirateriet. Spanien har et stort gadesalg af ulovlige diske med film og andet, og regeringen har blandt andet forsøgt at få restauranter til at stoppe salg af CD'er og andet i deres lokaler, forlyder det. I rapporten vurderer de amerikanske diplomater, at den socialistiske regering har omkring et år efter valget i 2007 til at indføre "upopulære tiltag", som ambassaden skriver. Amerikanerne efterspørger blandt andet midler til at få taget hjemmesider af internettet. En del af den langsigtede plan er at få den amerikanske repræsentation i Bruxelles til at snakke med EU om kommende love om indhold på internettet, fremgår det af rapporten.
Hvad de dokumenterne fra den amerikanske ambassade i København vil fortælle, er stadig uvist.
