Oki øger hastigheden på farve-laser-print med 50 procent

Oki lancerer nu ti nye modeller i næste generation af C7000- og C9000-printerne - de hurtigste printere i deres klasse. Printerne kan printe på mange forskellige papirtyper fra visitkort til banner i en hastighed på op til 30 farve-sider i minuttet.

Da Oki lancerede første udgave af farve-LED-printerne C7000 og C9000 revolutionerede det på det nærmeste farve-printermarkedet. Udskriftshastigheden blev tredoblet i forhold til det, man hidtil havde set på farveprint. Samtidig gjorde Oki det muligt at skrive på en lang række papirformater, som man før havde været nødt til at få printet på trykkeri. Eksempelvis blev virksomhederne i stand til selv at printe alt fra transparenter, visitkort over A3+ papir til 120 cm lange bannere.

Oki's nye farveprintere ændrer igen på standarden med faciliteter, hvor printeren selv finder det papirformat, som man har valgt, og afstemmer udskriften herefter. Desuden er hastigheden øget næsten 50 procent i forhold til den tidligere model. Den nye C9000-serie printer op til 30 sider i minuttet i fuld farve og maksimalt 1200 x 1200dpi samt op til 37 sider i sort/hvid i minuttet.

Print i sort/hvid fra printerne koster ikke mere end print fra en almindelig gennemsnitsprinter. Derfor kan en eneste printer håndtere udskrifter både i farver og sort/hvid for såvel arbejdsgrupper som afdelinger uden ekstra separate printere.

Analysevirksomheden IDC Nordic forudser en tredobling af markedet for farve-laser-printere de næste fem år. Således vurderer IDC, at der vil blive solgt 16.700 enheder i 2006 mod 5.700 i 2001.

Oki forventer sig meget af de nye printere. Inden udgangen af 3. kvartal 2003 skal de nye produkter have indtaget 15 procent af markedet for farvelaser-printere. Et marked hvor Hewlett-Packard, Xerox og Lexmark er de største konkurrenter. Ved udgangen af 1. kvartal 2002 havde Oki 10 procent af markedet.

Oki's ti nye farveprintmodeller kan leveres fra primo oktober og prisen bliver omkring 15.000 kroner eksklusiv moms.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse