Krisen sender nye kunder i favnen på danske datacentre

Hosting-branchen gnider sig i hænderne: Krisen skaffer flere kunder til eksterne datacentre, og Microsofts cloud-drømme og storstilede virtualiseringsplaner gør branchens fremtid endnu lysere.

Det går godt for mange hosting-firmaer. Og ifølge IDC kan firmaerne fortsætte væksten - ikke på trods af men snarere på grund af - den aktuelle finanskrise, der ellers har lagt en svær dæmper den øvrige del af it-branchen.

"Mange kunder skærer deres planlagte it-investeringer ned til det allermest nødvendige. I stedet outsourcer de driften eller de står selv får driften, men lejer sig ind hos et eksternt datacenter," siger Brian Troelsen, IDC-analytiker med speciale i outsourcing.

IDC er netop ved at færdiggøre den seneste opdateringer af vækstprognosen for den danske it-branche, og af de foreløbige tal fremgår det, at outsourcing - og herunder hosting og co-location - vil få en robust vækst på 4-5 procent i løbet af de næste fire år. Det er markant højere end andre områder af it-branchen, hvor man vil være mere mærket af den aktuelle krise, bemærker Brian Troelsen.

Tendensen bekræftes hos flere danske hostingcentre og co-locationcentre.

"I Danmark øgede vi omsætningen med 55 procent sidste år. Det ser ud til at fortsætte i år," siger Peder Bank, direktør for den danske afdeling af Interxion - en paneuropæisk udbyder af operatørneutrale datacentre.

Peder Bank noterer sig, at de traditionelle kunder, der køber co-location datacenter-ydelser, nemlig teleselskaber, hostingvirksomheder, internetudbydere og systemintegratører, i dag får følge af flere almindelige kunder. Det er større virksomheder, der outsourcer deres datacenter og selv står for driften.

Vækstforholdene i hosting-branchen er også blevet noteret hos det århusianske Fuzion. Børsen kunne for nylig kunne fortælle, at selskabet ifølge dets hovedaktionær og direktør Morten Klank har så meget vækstpotentiale, at man regner med at blive børsnoteret i 2012. Det århusianske hostingfirma staser på at vokse med 60 procent om året, og hvis det lykkedes, håber man at blive noteret på den nordiske OMX-børs, hvor 50 procent af aktierne skal sælges og gøre de nuværende indehavere til it-millionærer.

Bag hostingbranchens hede drømme kan man ane konturerne af Microsofts nyligt annoncerede sky. Windows for the Cloud - nu døbt Azure - og Microsofts store ambition om at bringe fordelene ved server-virtualisering fra koncern-niveau og helt ud til de massevis af små og mellemstore virksomheder, vil sandsynligvis skabe fornyet interesse for eksterne datacentre, vurderer IDCs Brian Troelsen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S