WebStat er et nyt dansk site, som tilbyder muligheden for at følge med i trafikken på danske websites. Servicen er tilgængelig for både firmaer og private, som ønsker at offentliggøre trafik-oplysninger fra deres sites.
Det er gratis at blive medlem, og det er ikke nødvendigt at investere i specielle programmer for at bruge tjenesten. "Vi kræver dog at medlemmer skal kunne fremvise dokumentation for indrapporterede trafik-oplysninger på forlangende. Dette er af hensyn til sitets troværdighed, og en ekstra sikkerhed for dets brugere," fortæller Hendrik Johns fra WebStat.