Midt-Data vandt klagesag

Midt-Data vandt rent faktisk sin klagesag mod E-handelsfonden. Men fonden har pakket nederlaget ind i en misvisende pressemeddelelse og en forvrøvlet kendelse, mener Midt-Datas direktør.

I sidste uge udsendte E-handelsfonden en pressemeddelelse, der skulle markere punktummet i den efterhånden lange sag om Midt-Datas spam-dom.

Men sagen vil ikke dø.

I pressemeddelelsen skrev fonden nemlig, at man var tilfreds med den endelige afgørelse i fondens ankeudvalg, og at fonden fik medhold i, at det ville have været ok at suspendere e-mærket i 2004. Men det er noget sludder, siger Midt-Datas direktør Allan Carøe Sørensen.

»Det eneste vi har klaget over er, at det ikke var lovligt efter fondens betingelser at fjerne eller suspendere e-mærket i 2007 - to et halvt år efter e-mailen var sendt. Og det har klageinstansen givet os ret i!« siger direktøren.

Og det er korrekt.

Den egentlige dom på fire sider fra klageinstansen slutter med tre linjer, der giver Midt-Data ret i, at der ikke var grundlag for at suspendere e-mærket i 2007 - primært fordi firmaet nu i fire år har bevist, at man ikke har udsendt invitationer, efter forbrugerombudsmandens påtale i 2004.


Mudret kommunikation

Derfor undrer Allan Carøe Sørensen sig over, at der i skrivelsen fra klageinstansen og den efterfølgende pressemeddelelse bliver brugt meget tid på at redegøre, om Midt-Data skulle have frataget e-mærket tilbage i 2004, hvor sagen første gang blev omtalt i pressen.

»Det har aldrig været et spørgsmål. Fonden sagde selv til os i 2004, at de mente der var tale om en gråzone, og at de ikke ville fjerne e-mærket.
Jeg er sikker på, at de nu har flettet det ind i vores klage, så de kan camouflere sagens kerne. For på den måde trækker de fokus væk fra at deres egen klageinstans har sagt, at deres beslutning sidste år var forkert," siger Allan Carøe Sørensen.

Hos E-handelsfonden har man ikke lyst til at kommentere Midt-Datas holdning eller sagsforløbet.

Ifølge fondens daglige leder Lars Schmidt Larsen så har fonden sagt det, der skal siges i sagen, i den udsendte pressemeddelelse.

E-handelsfondens formand Hans Henrik H. Heming siger i en kortfattet besked fra sin sommerresidens, at den største lærdom, fonden kan hente i den nu overståede sag, er, at man i fremtiden skal reagere hurtigere, og at fonden nu har fået sine retningslinjer rettet til, så man ved, hvordan man skal forholde sig til lignende sager.

Tilbage i Viborg står Allan Carøe Sørensen og føler sig som en prygelknabe i en sag som efter hans mening er håndteret uprofessionelt af E-handelsfonden .

»Jeg troede, at E-handelsfonden skulle stå for fair og ordentligt beskyttelse af forbrugerne, men det synes jeg ikke, at de har gjort i dette tilfælde,« siger Allan Carøe Sørensen, som mener, at fonden har reageret alt for langsomt.

»Prøv at tænk, hvis det omvendte var sket. At vi havde tabt sagen. Så havde der været en netbutik, som havde haft e-mærket uretsmæssig i halvandet år. Det er jo ikke ligefrem at beskytte forbrugerne,« siger direktøren, der håber, at sagen nu for alvor kan få sin ende.

Annonce

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job