Mobilen erstatter boarding-kort

Mobile enheder vil forvandle luftfarten i samme grad som jetmotoren gjorde for 50 år siden, forudsiger den største leverandør af it til flybranchen.

Bestil flybilletten og check-ind med mobiltelefonen. Få dit boarding-pass tilsendt som en billedbesked. Det er blot nogle af de muligheder, som allerede er realitet i dag. Men en række lang teknologier er lige om hjørnet, som vil gøre livet endnu lettere for de flyrejsende. Sådan lyder prognosen fra den største leverandør af it til flybranchen, SITA, der netop har markeret sit 60 års jubilæum med en teknologi-prognose for de kommende fem år. Og fremtiden tegner til at blive meget spændende, hvis man skal tro SITA.

»Fremkomsten af de sociale netværk på internettet betyder at den almindelige billetbestillings-side allerede er forældet. Web 2.0 teknologier vil forvandle flyselskabernes websteder til portaler for rejseplanlægning, der går langt ud over dato og destination. De nye teknologier vil opfylde de rejsendes behov for mere information og personalisering ved at gøre det hurtigere, lettere og billigere at samle indhold fra forskellige kilder,« siger Jim Peters, der er teknologichef hos SITA.

Og han har også et bud på, hvordan denne fremtid kommer til at se på.

»I den nære fremtid kan man forestille sig, at kunden bestiller sin billet, hvorefter flyselskabets websted henter passagerens præferencer fra sit bonusprogram og matcher dem med eksternt indhold fra rejse-websteder sådan at hoteller, restauranter og turist-attraktioner kan placeres på et Google-kort. Den rejsende kan tage en virtuel sightseeing-tur og linke til vennernes rejseplaner,« fortæller Jim Peters.

Hele fremtidsvisionen kan læses i dokumentet Ten Technology Advances That Will Change Air Travel.

Her forudsiges det blandt andet, at boarding-kort på mobiltelefoner kan spare rejseindustrien for 2,5 mia. kr. om året. Allerede sidste år blev papirbilletterne afskaffet, og det næste skridt kan altså blive boarding-kort.

Der er store forventninger til den Near Field Communications (NFC) teknologi, der tillader trådløs dataudveksling over meget korte afstande på 10 cm og derunder.

»En mobiltelefon med NFC kan være alt, hvad passageren har brug for som dokumentation for sin rejse,« mener Peters.

Det forudsiges at biometri vil blive mere udbredt i de kommende år. I dag er det kun 2 pct. af lufthavnene, der bruger biometrisk kontrol, og det ventes at stige til 30 pct. i de kommende fem år.

»Billetten kan bestilles online og sendes til mobiltelefonen; du kan gennemføre check-in på vej til lufthavnen. Biometrisk grænsekontrol bekræfter passagerens identitet og et simpelt vink med mobiltelefonen foran en trådløs modtager ved gaten validerer dit e-boarding kort og lader dig gå direkte ombord på flyet,« siger teknologichefen.

SITA forventer desuden, at RFID-radiochips vil få stor betydning, ikke kun som ID i passagerens pas, men også som løsning på et af luftfartens største problemer i dag: baggage som har mistet sin ejer - eller omvendt.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (DevSecOps) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Københavnsområdet

    Operate Technology A/S

    PHP-udvikler til open-source platforme

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S