Danskere vrager dansk Wikipedia

Dansk er Nordens suverænt dårligste sprog, når det gælder antal artikel, bidragsydere og besøg på det lokale onlineleksikon.

www.wikipedia.org er det syvende mest populære site i verden og besøges hverdag af omkring 10 procent af alle verdens internetbrugere, beretter statistiksitet Alexa.

Også flere lokale versioner af leksikonet er blevet populære i deres hjemlande. Det gælder for eksempel i Japan, Rusland og Tyskland, og det meste af Norden.

Men Danmark er ikke med.

Hjemmesiden www.wikipedia.dk har betydeligt færre besøgende og færre artikler end de svenske, finske og norske wikipedia-sider.

Det viser denne statistik, som den svenske wiki-veteran m.v. Lars Erik Aronsson offentliggjorde for nylig.

Af hans indlæg fremgår det, atWikipedia i Sverige fik 49,7 millioner sidevisninger i juli i år, mens det danske site i samme periode kun fik  14,7 millioner sidevisninger.

”Svenskere, danskere, finnere og nordmænd er ret ens, når det gælder økonomi, uddannelse, levestandard og it-færdigheder. Alligevel er det danske Wikipedia langt mindre i størrelse og langt mindre besøgt end de andre tre. Hvordan kan det være?” spørger han.

Hans indlæg har affødt en større debat på Wikipedias interne danske forum, hvor der debateres om hvorfor danskerne ikke gider Wikipedia.

ComON har sendt spørgsmålet videre til Ole Palnatoke, der er formand for bestyrelsen for Wikimedia, der driver det danske Wikipedia.
Han mener, at nordmændenes og finnernes sprogkultur er så markant anderledes end den danske, at en direkte sammenligning ikke er retfærdig. Især nordmændende gør meget ud af at bevare deres sprog på som kulturbærende institution – de oversætter hellere noget til norsk end bruger engelske ord,” siger han.

Bestyrelsesformanden indrømmer dog, at der er markant og tilsyneladende uforklarlig forskel mellem populariteten af det svenske og det danske Wikipedia.

Men helt uforklarlig er forskellen måske ikke.
Ifølge Ole Palnatoke er de to landes Wiki-kulturer opstået på ret forskellige måde – med flere fordele i svenskernes farvør:

”I Sverige havde man før Wikipedia et andet site, som kun blev vedligeholdt af én administrator. Det endte med at blive lukket, men det betød, at de fik opbygget et miljø, hvor folk havde vænnet sig til at være bidragsydere til et onlineleksikon. Danskere, der ville bidrage til Wikipedia, har måske i højere grad vænnet sig til at bruge det engelsksprogede Wikipedia.org, fordi det dansksprogede site ikke havde så meget trafik i starten,” siger han.

Danskerne er dog ikke generelt fjendtligt stemt overfor onlineleksika på deres eget sprog. Kun få måneder efter at Gyldendal lagde hele den store danske encyklopædi på nettet i februar i år, er sitet blevet blandt de 35 mest besøgte herhjemme ifølge FDIMs liste over online medier.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Midtjylland

    Capgemini Danmark A/S

    IGNITE Graduate Program 2026

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Jul Jakobsen, chefkonsulent hos Region Nordjylland, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Jul Jakobsen

    Region Nordjylland

    Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Marie Søndergaard

    Energinet

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

    Kirsten Skriver

    Renewtech ApS

    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse