MySpace-ejer køber ringetone-firma

Rupert Murdochs mediekoncern News Corp. betaler 1,1 milliarder kroner for aktiemajoriteten i ringetone-selskabet Jamba.

Den tyske mobilportal Jamba har igen skiftet ejer. Denne gang er det mediemogulen Rupert Murdoch, der gennem sit selskab News Corp. har overtaget 51 procent af aktierne i Jamba for 1,1 milliarder kroner. Sælgeren er VeriSign, der købte Jamba for 1,7 milliarder kroner i 2004.

Mediekoncernen News Corp. ejer blandt andet tv-stationen Fox, filmselskabet 20th Century Fox og internet-portalen MySpace. Jamba skal nu smeltes sammen med et andet af koncernens datterselskaber, Mobizzo, der sælger korte videosekvenser til mobiltelefoner.

Men Jamba, der også er kendt under navnet Jamster, skal også integreres med MySpace og bruge denne portal som distributionskanal.

Mobilportalen blev startet i 2000 af de tre brødre Marc, Oliver og Alexander Samwer, som blev mangemillionærer efter salget af auktionstjenesten Alando til eBay i 1999.

Jamba tjener penge på salget af ringetoner, logoer og sms-tjenester til mobiltelefoner. Firmaets forretningsmetoder er flere gange kommet i myndighedernes søgelys.

Sonofon besluttede i 2004 at afbryde samarbejdet med Jamba efter en række sager om store regninger for ringetoner og spil til mindreårige.

Forbrugerrådet rettede dengang en skarp kritik mod Jamba, der markedsførte sine ringetoner til 6 kroner stykket. Men kun ved at nærlæse betingelserne - skrevet på engelsk med lille skrift - kunne kunderne finde ud af, at man købte fem toner for 30 kroner og samtidig tegnede et abonnement, der fortsatte indtil det blev afbestilt på et andet nummer.

I det sidste år er Jambas omsætning i Europa faldet betydeligt. Men News Corp. satser på, at salg af videoklip til mobiltelefoner kan genoplive forretningen.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job