Takket være lande som Frankring og SydKorea, der tager 3-strikes i brug mod piratkopiering, er der i dag god fremdrift for kampen mod copyright-krænkende downloadere verden over.
Det fortæller IFPI sin globale årsrapport, der blev udsendt i sidste uge.
Organisationen, der fungerer som interesse-organisation for musikbranchen, gentager som tidligere budskabet om, at piratkopiering truer musikbranchen på livet.
En ny version af budskabet er dog denne gang, at pirateri ikke kun koster tabt omsætning, men også reducerer mængden af jobs i den kreative branche - og allerede har ført til, at færre nye kunstnere debuterer men en plade.
Der er dog håb, mener IFPI, som sætter sin lid til 3 strikes modellen – også kaldet graduate response.
Lukning af nettet
Modellen går ud på, at rettighedshavere eller para-offentlige organisationer udsteder stadigt kraftigere advarsler til fildelere. Hvis vedkommende alligevel fortsætter med at dele beskyttet materiale på nettet, skal hans internetforbindelse lukkes.
Frances Moore, der er øverste chef for IFPI, siger i rapporten, at kampen mod piraterne kræver en indsats fra landenes regeringer – og helst i retning af 3-strikes:
”Mange regeringer anerkender behovet for proportionale og effektive midler til at stoppe piratkopiering," bedyrer han.
Men et ofte stille spørgsmål er, om IFPIs tal for omfanget af pirat-plagen nu også holder vand.
IFPI begræder det faldende salg af fysisk musik. Men hvor stor en del af nedgangen i cd-salget skyldes pirateri, og hvor meget skyldes et paradigmeskifte, hvor en gammeldags analog forretningsmodel erstattes af nyere digitale løsninger?
Uanset hvor mange fildeleres internetforbindelser, IFPI får hugget over, vil musikbranchen aldrig vende tilbage til de lukrative tider, hvor 170 kroners cd-albums ud over live koncerter var stort eneste måde at købe musik på.
IPRED-loven
IFPI henviser som et af de bærende argumenter i sin årsrapport til en svensk undersøgelse, hvor to forskere fra Uppsala universitetet har undersøgt, hvordan salget af musik blev påvirket af den svenske IPRED-lov. Loven gjorde det muligt for rettighedshavere at få oplyst, hvem der ejer en IP-adresse, hvorfra der er delt ulovligt materiale.
Indførelsen af IPRED-loven medførte en stigning i salget af lovlig musik, konkluderer undersøgelsen. Fra denne konklusion ekstrapoleres der med en række tunge statistiske beregninger til, at musikbranchen kunne have solgt betydeligt mere, hvis ikke det havde været for pirater.
Men der er to alvorlige problemer med undersøgselsens konklusioner, som IFPI gengiver dem. Dels viser Uppsala-undersøgelsen, at salget af teaterbilletter, biografbilleter og DVD’er ikke var påvirket af IPRED. Dels er der et tæt sammenfald med opstarten af den lovlige musiktjeneste, Spotify, der gik i luften omtrent samtidigt med at debatten om IPRED rasede i svenske medier.
Spotify blev lanceret i Sverige i oktober 2008. IPRED blev efter måneders debat i medierne vedtaget af Riksdagen i februar 2009.
Forskerne siger selv, at der nok er en sammenhæng mellem Spotifys lancering og stigningen i salget af lovlig digital musik. Men i IFPIs årsrapport fremstår undersøgelsen nærmest som et uigendriveligt bevis for, at pirater vitterlig koster musikbranchen enorme summer.
Gavnligt pirateri?
Der findes imidlertid andre undersøgelser, som har den nærmest stik modsatte konklusion: fildeling er et stykke hen ad vejen ligefrem gavnligt for musikbranchen.
Nyhedstjenesten Ars Technica citerede for nylig tal fra Warner Music, der på egen hånd har undersøgt pirat-aktiviteterrne på det amerikanske musikmarked.
Warner-undersøgelsen viste, at 13 procent af amerikanerne er musikpirater. Men eftersom pirater også køber musik, og da mange af dem har meget store musiksamlinger, er de også en væsentlig faktor som lovlige kunder. Piraterne er ifølge Warner-undersøgelsen også en slags opinionsdannere, der spreder nyheder om ny musik til venner og bekendte.
At pirater med den ene hånd henter musik uden at betale og med den anden faktisk støtter musikbranchen, synes at blive bekræftet af en svensk undersøgelse sidste år.
Her havde forskerne Daniel Johansson fra analyseinstituttet TrendMaze, og Markus Larsson fra Institut for Videnskab og Kunst sammenlignet musikbranchens samlede indtjening i 2000 og i 2008.
Samlet indtjening uændret
Politiken beretter, at mens pladeselskabernes indtjening var næsten halveret i perioden, så var indtjeningen hos koncertarrangører og udbetalingen af Koda-afgifter næsten fordoblet. Samlet set var musikbranchens omsætning i 2008 stort set på niveau med omsætningen i 2000.
Også IFPIs påstand om, at færre nye unge kunstnere springer ud, kan der sættes spørgsmålstegn ved.
Ifølge årsrapporten er antallet af debut-albums faldet med 77 procent i perioden 2003 til 2010. Holder man IFPIs tal (hvis oprindelse ikke afsløres) op mod Harward-forskeren Felix Oberholzer-Gee, får man et noget andet billede. Felix Oberholzer-Gee offentliggjorde i januar sidste år en skelsættende analyse af piratkopieringens indflydlese på musikbranchen. Hovedkonklusionen var, at kun en femtedel af nedgangen i musikbranchens salg skyldes fildeling. En anden konklusion gik på, at piraternes indflydelse på nye talenters beslutning om at udgive kreative værker også var lille.
3 strikes i alle lande
"Tal for mængden af nye kreative værker underbygger, at fildeling ikke skræmmer forfattere og udgivere. Siden fildeling kom frem, er produktionen af musik, bøger og film steget kraftigt," hedder det blandt andet i analysen.
Men trods det tvivlsomme ved pirat-tallene, vil IFPI nu optrappe sin kampagne for at få 3 strikes indført i alle lande.
Lukning af folks internetforbindelse i et moderne informationssamfund kan sidestilles med lukning af husstandens vand og elektricitet, men ifølge IFPI er det en nødvendigt indgreb, hvis musikbranchen skal reddes.
"Sidste år iværksatte Frankrig og Sydkorea advarsels-systemer og afskrækkelses-sanktioner, der for første gang involvorer ISP’erne i at standse ulovlig fildeling på deres netværk. Lignende skridt er på vej til England, New Zealand og Malaysia. Og også i EU er man i gang med at revurdere lovgivningen om håndhævelse. Der er et stigende momentum for at få en løsning, og dette giver grund til optimisme,” skriver IFPIs direktør i den seneste rapport.
