TDC: Aldi er ingen trussel

TDC forstår ikke teleanalytikeren John Strands udmelding om, at TDC skulle have undervurderet Aldis indtræden på det tyske marked for lavpris-mobiltelefoni.

Ifølge TDC har de danske medier overdrevet Aldis fremgang, og derfor ser TDC stadig ingen grund til bekymring over Aldis entré på det tyske mobilmarked. TDC undrer sig over teleanalytikeren John Strands negative vurdering.

»Jeg ved ikke, hvor John Strand vil hen med sine udtalelser, for vi kan bestemt ikke mærke det, han betegner som en stærk undervurdering af Aldi. Faktisk kan man læse i tre fremtrædende tyske aviser i dag, at de 300.000 kort, der henvises til, ikke er sim-kort, men er taletidskort,« siger direktøren for TDC-selskaberne Talkline og EasyMobile i Tyskland, Christian Winther, til ComON.

Han påpeger, at Aldis tilstedeværelse ikke giver anledning til bekymring, for selv om den tyske discountkæde har succes, er den ikke nogen direkte trussel mod de dansk-baserede selskaber.

»Vi er ikke kede af, at Aldi er på markedet, og hvad end Aldis kundetal måtte være, kan jeg bare ønske dem tillykke og sige, at Talkline og EasyMobile tilsammen har erobret 800.000 nye kunder i år. Det er vi overordentlig godt tilfredse med, og vi tager stadig Aldis tilstedeværelse på markedet med sindsro,« siger Christian Winther.

Ifølge Christian Winther har TDC-selskaberne Talkline og EasyMobile i alt 3,4 millioner kunder i Tyskland.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra HP

    En AI-specialist værdsætter dokumenteret ydeevne og lokal computerkraft

    Forsker og ingeniør inden for AI Robert Luciani arbejder med det nyeste i kunstig intelligens.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS