Plurk vil have penge for Microsoft-tyveri

Undskyldninger duer ikke til at betale regninger.

Det delvist dansk-ledede canadiske software-firma Plurk har fået massiv omtale efter at firmaet forleden kunne dokumentere, at et ingen ringere end Microsoft har tyvstjålet kode udviklet af Plurk.

Microsoft har erkendt tyveriet og sagt undskyld. Men det er ikke helt nok, mener medstifter af det lille softwarefirma Alvin Woon.

Efter at MSN Kina blev grebet i at bruge kode til en mikroblog, som Plurk havde udviklet, blev det famøse tyvegods straks pillet af MSN-sitet.

Men siden Microsoft nu blev grebet med fingrene i kagedåsen, hvorfor så lade verdens største og rigeste softwarefirma slippe med en undskyldning?

"På grund af situationens alvor overvejer vi stadig at udnytte alle de juridiske muligheder der er åbne for os,” siger Plurk-stifteren ifølge Cnet.

Plurk, hvis anden medstifter er danske Amir Salihefendi, der har en bachelor i datalogi fra Aarhus Universitet, nåede at få sit navn nævnt adskillige gange på nogle af verdens største tech-nyhedssites fra Cnet til The Register.

At firmaets software åbenbart er så god, at selveste Microsoft kan finde på at stjæle den, kan måske være god reklame for et nystartet udviklingsfirma. At få reklamen udbasuneret på nogle af verdens største it-sites burde næsten tangere det ubetalelige for et lille og efter eget udsagn fattigt firma.

Men Plurk-stifter Woon mener ikke desto mindre, at Microsoft er sluppet lidt for nemt ud af kniben ved blot at skyde skylden for fifleriet på en ekstern partner.

“Microsoft har accepteret sit ansvar, men ønsker ikke at stå til regnskab,” siger han.

Seattle Post-Intelligencer har hele Pluks udtalelse om sagen her. 

Plurk er registreret som firma i Canada men er fortrinsvist aktiv på Taiwan.
 

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Market Segment Lead, CPRD

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Midtjylland

Capgemini Danmark A/S

Head of Digital Trust & Security

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S