Dansk forskning om museskader skaber uenighed

En ny dansk undersøgelse af musearbejde kan ikke bruges til at indlede retssager mod arbejdsgivere, der tvinger medarbejderne til at skubbe rundt med musen i mere end 20 timer om dagen. Det mener Dansk Handel & Service, der betegner sidste uges udmelding fra fagforeningen HK som en overreaktion.

HK Privat konkluderede på baggrund af undersøgelsen, at virksomheder risikerer at blive stævnet om krav om erstatning, hvis de ignorerer medarbejdernes klager over smerter i forbindelse med musearbejde.

»HK Privats forsøger at skabe et skrækscenarie om museskader, der ikke er dokumenteret i undersøgelsen, og Dansk Handel & Service ser HK Privats udmelding som et misbrug et godt stykke videnskabeligt arbejde«, siger Kristian Dahl, der er arbejdsmiljøchef i Dansk Handel & Service.

Han henviser til, at undersøgelsen af næsten 7.000 danske tekniske assistenter og maskinteknikere viser, at forekomsten af symptomer på museskader ikke er større end i resten af befolkningen.

De teknikere, som arbejder med musen mere end 20-25 timer i ugen, har mellem to og tre gange større risiko for at få museskader, ifølge undersøgelsen. Men der er ikke foretaget en fysisk undersøgelse, som er nødvendig for at stille en endelig diagnose, mener Dansk Handel & Service.

Ifølge brancheorganisationen bør fokus være på vejledning om, at man i forbindelse med intensivt computerarbejde skal variere sine arbejdsstillinger og har mulighed for ind i mellem at afbryde musearbejdet med andre opgaver.

Et udvalg under Arbejdsskadestyrelsen konkluderede på et møde i denne uge, at undersøgelsen ikke kan bruges som grundlag for at optage smerter efter computerarbejde i fortegnelsen over erhvervssygdomme. Arbejdsskadestyrelsen mener ikke, at det såkaldte karpaltunnel-syndrom opfylder betingelserne for at blive anerkendt som arbejdsskade.