Hacker tvinger DR til at droppe Windows Media

Live-transmission fra VinterOL sendte DRs net-tv på glatis.

Sidste weekend gennemførte DR en for Statsradiofonien temmelig stor teknologisk revolution. Der var dog hverken faner eller fanfarer i forbindelse med omvæltningerne - de blev ført ud i livet i dybeste stilhed.

Den diktator, der blev væltet af tronen, var ingen ringere end Microsofts Windows Media-standarden. Den proprietære video-standard har i årevis gjort DR-tv tilgængeligt for alle med en internetforbundet Windows-pc - samtidigt med at sendingerne skabte frustrationer for Mac- og Linux-folket, der kun med bøvl og begrænset funktionalitet kunne få glæde af signalet. Sent sidste år gik DR dog over til at samsende internet-tv på to videostandarder – ud over Windows Media blev den alternative video-standard H.264 taget ud af sin hidtidige beta-status og gjort officiel.

Men i sidste weekend blev der slet og ret slukket for Windows Media-signalet i DRs livestreamning-tjeneste. Herefter er det alene den åbne video-standard H.264, der benyttes til streaming af signalet fra DR Live.

Skiftet har været annonceret længe, men alligevel var det ikke ganske af egen drift, da DR tog det afgørende greb om slukke-kontakten.

Faktisk var det en fingernem hacker, der fik fremtvunget slukningen og DRs skridt væk fra den lukkede Windows Media-platform, som stationen har benytte siden starten på web-tv i midten af forrige årti.

Baggrunden var, at stationen forrige fredag pludselig kunne se sine nyindkøbte direkte transmisisoner fra Vinter-OL på netsider, hvor de absolut ikke burde være.

Blandt andet kunne DRs OL-transmission ses på sites som channelsurfing.net og tvchannelsfree.com, og det er temmelig fy-fy- for rettighedsfolket.

Transmissionerne var nemlig købt med den klausul, at de kun må vises i Danmark.

Signalet var derfor tilført den geo-spærring, som DR er altid forpligtiget til at indsætte, når man viser udsendelser indkøbt med specifikt danske visnings-rettigheder. Men spærringen blev altså brudt af en fingernem hacker.

”Vi blev opmærksomme på, at en udenlandsk bruger have haft held til at omgå spærringen på Windows Media-signalet og få adgang i udlandet, hvorfra vedkommende havde redirected til sites med live tv. Vi valgte derfor at slukke midlertidigt for at undersøge sikkerheden. I forlængelse af den proces har vi valgt at slukke for Windows Media-signalet på DR Live permanent,” fortæller kanalchef for DR.dk Nicolai Porsbo til ComON.

Slukningen betyder, at den båndbredde, som Windows Media-signalet hidtil lagde beslag på, nu bliver brugt til signalet med H.264-video.
At slukningen blev gennemført uden hverken pomp, pragt eller pressemeddelelser, skyldes ifølge kanalchefen, at DR venter med det store skrud til april eller maj, hvor skiftet skal være gennemført over hele linjen.

I modsætning til Live-tjenesten er DRs on-demand-tjenester, der har det største seertal, stadig overvejende Windows Media-baserede nogle måneder endnu.

H.264-standarden kan komprimere videobilleder bedre end Windows Media og giver således bedre billedkvalitet på samme båndbredde. Standarden indeholder både patenter og licenskrav, så den er ikke rigtig åben, men dog langt fra så lukket som Microsofts proprietære format.
 

JP/Politikens Hus

Digital Workplace Supporter

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Midtjylland

Center For IT og Medicoteknologi

Teknisk projektleder til IT med afgørende betydning for sundhedsvæsenet

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Heidi Johansen

Zealand Business College

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S