TDCs pakkeløsning kan blive kostbar

TDCs nye underholdningspakke er væsentlig dyrere end prisskiltet umiddelbart lader til. Og løsningen er langt fra det familieprodukt, som TDC markedsfører det som. Teleekspert kalder løsningen et tidsbegrænset overgangs-produkt.

I sidste uge lancerede TDC sin nye alt-i-en-tjeneste HomeTrio, der med store armbevægelser konkluderede, at familier kunne spare tid og penge på telefoni, tv og internet.

Men udsigten til at spare penge bliver noget mindre, hvis man læser "det med småt".

HomeTrio er i korte træk en samleløsning, der serverer telefoni, tv og internet via en bredbåndsforbindelse. Det skulle være den ideelle løsning for danske familier.

Men det kræver en ny definition af begrebet "familie", skriver Politiken. Med standardpakken følger nemlig kun en modtagerboks, som man kun kan modtage signaler til ét tv. Hvis en familie ønsker at sende et signal til for eksempel sove- og børne-værelset, så er prisen pludselig ikke så prisdygtig. Faktisk stiger prisen 2.098 kroner de første seks måneder, hvis familien vil have lov til at se tv på tre fjernsyn.

Generelt skal man forvente en lidt højere pris, end de umiddelbare 399 kroner per måned, som prisen lyder. For eksempel bringer leje af digitalmodtageren prisen op på 465,50 kroner om måneden.

Til Politiken afviser koncerndirektør Carsten Dilling, at TDC skulle spille med skjulte kort i forhold til prisen.

»Vi følger den markedsstandard for angivelse af priser, som Telia lagde ud med, da de markedsførte deres digitale tv-løsning,« forklarer han.

Lejen af digitalmodtager kan i øvrigt justeres op og ned løbende. TDC-direktøren mener også, at der er gjort rede for forholdene omkring flere signaler i HomeTrios betingelser.

Overgangsløsning

Teleanalytiker Torben Rune fra firmaet Netplan mener ikke, at HomeTrio er den ideelle og oplagte løsning til alle familier.

»Jeg vil nok kalde det en overgangsløsning, hvor TDC forsøger at få det allersidste ud af det rå kobber, inden HDtv bliver tilgængeligt for alle«, siger Torben Rune til Politiken.

Når tv overgår til HD, så vil kobberløsningen ikke længere kunne løfte opgaven, mener han.

Derimod mener han, at HomeTrio sagtens kan være et alternativ til satellit-tv eller et interessant produkt for husstande, der ikke kan få signaler fra en antenneforening.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank