Microsoft overholdt EU's deadline

Microsoft har i sidste øjeblik forpligtet sig til at adskille Windows og Media Player. Dermed opfylder Microsoft EU's konkurrencebetingelser og slipper for de annoncerede kæmpebøder.

Softwaregiganten Microsoft har i sidste øjeblik forpligtet sig til at adskille Windows og Media Player. Dermed nåede Microsoft akkurat at overholde EU's tidsfrist den 1. juni, og når Microsoft således opfylder EU's konkurrencebetingelser, slipper selskabet også for de annoncerede kæmpebøder.

»Vi har fremsat vores oplæg, og vi afventer nu EU-kommissionens svar,« siger Microsofts talsmand Tom Brookes.

I december måned sidste år besluttede EF-domstolen, at Microsoft skal markedsføre Windows og Media Player som to adskilte produkter. Microsoft-bossen Steve Ballmer lovede i april, at Microsoft senest med udgangen af maj ville føje sig og foreslå et udvalg, der i fremtiden skal holde øje med Microsoft.

Nu er Microsoft kommet med et oplæg til, hvordan EU's krav kan imødekommes, og de næste dage skal EU-kommissionen vurdere, om oplægget lever op til forventningerne.

Hvis oplægget bliver vejet og fundet for let, vil de store dagbøder på op mod 30 millioner kroner igen kunne komme på tale.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect