Mens ip-telefoni går sin sejrsgang i det private erhvervsliv, så er man mere tilbageholdende i staten. Det viser en forundersøgelse fra Slots- og Ejendomsstyrelsen. Således har kun 15 ud af 40 statslige institutioner, svarende til 37,5 procent, gjort sig overvejelser om at indføre ip-telefoni.
De adspurgte institutioner er alle sammen tilknyttet Centraladministrationens Fælles Telefonsystem (CFT), der bruges af i alt 54 statsinstitutioner i det centrale København i omegnen af Christiansborg.
Det er institutionerne selv, der bestemmer om de vil benytte ip-telefoni. Men ifølge Slots- og Ejendomsstyrelsen er der i dag ikke nogen besparelser at hente.
»I dag er situationen (...) den, at det ikke er billigere for en statsinstitution at kommunikere med omverdenen vha. IP-telefoni. Derimod kan der være fordele ved at anvende IP-telefoni til samtaler mellem en ministeriekoncerns forskellige institutioner på forskellige adresser. Her kan samtaler mellem koncernens institutioner føres gratis via de datalinier, der forbinder institutionerne i fælles datanet. Denne form for IP-telefoni kræver ikke, at institutionernes telefoner udskiftes til IP-apparater. IP-telefoni kan også give besparelser på forskellige driftsomkostninger, hvis det indføres internt i en institution som erstatning for traditionel telefoni, men det kræver en nærmere benchmarking at vurdere de reelle besparelser i forhold til andre telefoniløsninger,« siger telechef Gerner Jensen fra Slots- og Ejendomsstyrelsen.
På baggrund af forundersøgelsen indleder styrelsen nu arbejdet med en større undersøgelse af de fremtidige telefonibehov i statsadministrationen. Analysearbejdet løber af stablen i de kommende tre måneder, hvorefter Slots- og Ejendomsstyrelsen indstiller til Finansministeriet, hvilke telefoniløsninger centraladministrationens institutioner skal anbefales at bruge i fremtiden.
