EEE-konkurrent i handelen

Everex har åbnet op for salget af den ultra-bærbare pc 'Cloudbook', som er en direkte konkurrent til Asus' EEE-maskine. En kommende model vil indeholde diverse touchscreen-applikationer.

(Opdateret) Kampen om markedet for billige og ultra-bærbare pc'ere er for alvor skudt i gang. Everex har sendt 20.000 eksemplarer af deres nye Cloudbook af sted til diverse amerikanske forhandlere, deriblandt Wal-Mart, Newegg og TigerDirect.

ZaReason.com var de første til at sælge den ultra-bærbare pc, men i fredags måtte man melde udsolgt. På nuværende tidspunkt vides det ikke, hvornår Cloudbook'en igen vil være tilgængelig på sitet.

Den nye Cloudbook fra Everex koster 399 dollars - hvilket svarer til lidt mere end 2000 kroner - og har bedre specifikationer end konkurrenten EEE. Den er udstyret med en 1.2GHz Via C7-M processor, en 30GB harddisk og 512MB RAM.

Derudover har Cloudbook'en en 7' skærm og vejer 900 gram. Styresystemet er en version af Linux OS.

Everex er i gang med at udvikle en Cloudbook med et touchscreen interface, som efter planen skulle være tilgængelig verden over i slutningen af 2008. Prisen forventes at ligge på 499 dollars - cirka 2500 danske kroner. Everex håber på at få hjælp fra klodens Open Source-community til at udvikle touchscreen-applikationer til produktet. Derfor vil man udbyde 2000 eksemplarer af touchscreen Cloudbook'en til diverse udviklere i slutningen af marts.

Markedet for 'low cost-computere' er nærmest eksploderet på det seneste. Ifølge Yahoo! News vil verdens tredjestørste computerproducent, Acer, udvikle en 7-9 tommer bærbar pc, der angiveligt skal koste omkring 470 dollars eller knap 2500 kroner.

Ydermere vil Elonex i slutningen af februar lancere en Linux-baseret maskine, kaldet The One, der vejer mindre end et kilo. Denne pc vil ligesom EEE og Cloudbook have en 7' skærm, og prisen vil lande lige omkring en tudse.

Historien melder desværre ikke noget om, hvornår den første udgave af Everex' Cloudbook vil være tilgængelig på det danske marked.

Annonceindlæg fra Barco

Er jeres mødelokaler sikre nok?

Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job