IT-fusion i Hjørring

Escom Data Aps og E-shop Danmark Aps i Hjørring fusionerer og fortsætter under navnet Escom Data med Tom Vejnø som administrerende direktør.

Fusionens mål er at skabe en virksomhed med en bred og stærk kompetence på udviklingssiden og en målrettet organisationen med skarpt fokus på salg, oplyses det.

De hidtidige ejere og ledere af Escom Data, Erik Aaskoven og Mads B. Jensen, fortsætter som henholdsvis udviklingsdirektør og salgsdirektør i det nye selskab.

Tom Vejnø, der er leder og indehaver af E-shop Danmark, og som indtil i foråret var direktør i WebIT Nord, ejer sammen med Erik Aaskoven og Mads B. Jensen det nye Escom Data Aps med en tredjedel til hver.

Det hidtidige Escom Data tilfører først og fremmest det nye selskab kompetence omkring drift af web-hotel og udvikling af software-løsninger til Internet. E-shop Danmark tilfører viden om e-handel samt erfaring med projekt-styring og organisation.

Det nye Escom Data har 14 medarbejdere. Selskabet har til huse i Vækstcenter Nord, Hjørrings nye IT-udviklingsmiljø.

Sideløbende med fusionen lancerer Escom Data et helt nyt produkt, Flexite, der bliver udgangspunktet for virksomhedens aktiviteter på Internet-markedet, oplyses det.

Flexite er et content management-system, som Escom Data har udviklet. Det anvendes til konstruktion og opdatering af hjemmesider. Det henvender sig både til bureauer, der konstruerer hjemmesider, og til virksomheder, der selv vil vedligeholde deres sider på Internet.

Flexite er Windows-baseret og har en nyudviklet image-konverter, der løser problemet med at give web-billeder det rigtige format.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere