Hurtig bredbånd til hele Fyn

I løbet af de næste seks måneder får fynske virksomheder og institutioner adgang til et nyt fiberbaseret højhastighedsnet med forbindelser, som er 50 gange hurtigere end ADSL.

En aftale mellem Fyns Amt, Svendborg og Odense Kommuner og TDC giver alle fynske virksomheder og institutioner adgang til et nyt fiberbaseret højhastighedsnet. I løbet af de næste seks måneder skal 250 offentlige institutioner udstyres med bredbåndsforbindelser efter TDC's CityMan-koncept.

Aftalen, som blev underskrevet fredag i Svendborg, betyder at TDC forpligter til at sørge for, at private virksomheder og offentlige institutioner, uanset hvor de er placeret i regionen, kan blive koblet på nettet med en 100 Mbit-forbindelse inden for tre måneder fra bestillings-tidspunktet. Det er 50 gange hurtigere end de kraftigste ADSL-opkoblinger.

Forbindelserne tilbydes til en fast maksimumpris, som er billigere end de hidtidige standardløsninger. Den fiberbaserede infrastruktur i regionen skal udbygges, så der i byområderne er maksimalt 500 meter fra potentielle erhvervskunder til leverandørens access-net.

TDC oplyser at den fynske region skal bruges som udviklings- og testområde for eksisterende og kommende tele- og datatjenester.

»Vi er meget glade for denne aftale, og vi ser frem til et spændende og udviklende samarbejde for os alle. Konceptet er helt nyt, og derfor vil alle parter få glæde af de fordele som aftalen fører med sig. Samtidig ser vi i TDC frem til at udbrede mulighederne til andre dele af landet i samarbejde med andre kommuner og amter,« siger TDC's koncernchef Henning Dyremose.

Private husstande på Fyn får også gavn af det nye fiberbaserede bredbåndsnet. Med udbygningen af fibernettet vil afstanden fra den enkelte husstand til TDC's fiberbaserede net i mange områder blive mindre. Det betyder, at også mulighederne for billige ADSL-forbindelser med lavere kapacitet vil blive bedre i regionen, oplyser teleselskabet.

I forbindelse med udstykning af boligområder og industrigrunde i de fynske kommuner vil TDC etablere fiber til den enkelte matrikel. Desuden vil teleselskabet arbejde for at knytte borgere og erhvervsliv i de små ø-samfund omkring Fyn til bredbåndsnettet.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job