Facebook-brugere advares mod phishing

Brugere af sociale netværk kan nemt lokkes til at klikke på phishing-links.

En ny undersøgelse fra Check Point sætter fokus på sikkerheden på sociale tjenester som Facebook. Danmark er jo et af de lande i verden, hvor den største andel af befolkningen er på Facebook – det menes at 2,2 millioner danskere har en profil på det sociale netværk – og derfor kan det lyde alarmerende, når Check Point konkluderer, at 35 pct. af brugerne er nemme ofre for phishing-angreb.

Denne konklusion er dog baseret på en forholdsvis lille undersøgelse, hvor man har iscenesat et ”falsk” phishing-angreb på en række tilfældige Facebook-brugere. Check Point har oprettet en anonym Facebook-profil og sendt beskeden ”se mine nyeste fotos” sammen med et link til 200 brugere.

Det viste sig, at 71 af de 200 brugere klikkede på linket. Hvis der havde været tale om et phishing-angreb, så var det altså lykkes at lokke en tredjedel af brugerne ind på phishing-siden. I stedet brugte sikkerhedsfirmaet den pågældende side til at advare brugerne mod at klikke på lignende links fremover.

“Testen understreger den magt, sociale medier har over mennesker, og hvor sårbare vi som brugere egentlige er. Det er virkelig nemt for en hacker at udnytte sociale medier som Facebook til at sprede ondsindede links, orme, trojanske heste og vira til en stor målgruppe på én gang og i løbet af få sekunder,” siger Anders Greve, der er dansk landechef for Check Point.

Han advarer mod at afsløre personlige informationer som fødselsdatoer eller privatadresser på sociale netværk.

”Brugere af sociale netværk tror ofte, at de opererer i et sikkert og intimt privat rum. Men der er masser af internethajer i farvandet, som foregiver at være ‘venner’ for blot at stjæle personlige og fortrolige informationer, herunder bankdetaljer. Sociale netværkere må lære, at de ikke kan vide sig sikre på eks. Facebook, og at de bør tage samme sikkerheds-foranstaltninger som eksempelvis på email,” siger Anders Greve.

Det anbefales generelt at man bør undgå at klikke på fremmede eller suspekte links, afvise venne-anmodninger fra ukendte personer og bruge forskellige passwords til Facebook, Twitter, mailkonto og andre tjenester.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S