Danske aviser glæder sig til iPad

Amerikanske magasiner er klar til iPad. Herhjemme er forlagene mere forsigtige, mens aviserne vil med på iPad-bølgen fra begyndelsen.

I næste uger rammer iPad bølgen det amerikanske kontinent, og flere lande i Europa. Særligt een branche kigger nøjere efter hvad reaktionen bliver. Over hele verden skriger mediebranchen om kap med pladeindustrien om at finde en ny bæredygtig forretningsmodel. En lang række af verdens store mediehuse har kastet deres kærlighed på Apple iPad.

I udlandet er det ikke kun aviser som New York Times og Wall Street Journal, der spændt afventer den amerikanske lancering 3. april. Alle de store magasinforlag er på vej med e-udgaver af deres mest succesfulde magasiner. Men her hjemme er der indtil videre en anelse tøven. I hvert fald hos det ene af de tre store danske magasinforlag.

”Vi følger udviklingen nøje. Der er på nuværende tidspunkt stor fokus på området pga. iPad’en. Man skal imidlertid være opmærksom på, at der er mange nye devices på vej – og nogle af disse kan skabe et bedre grundlag for en attraktiv forretningsmodel, end dem vi kender i dag. Det helt afgørende er timing. Det er dyrt at komme for sent, men også at være for tidligt ude,” siger Kjeld Lucas, adm. direktør for Egmont Magasiner til ComON.

Dybest set mener han, at Apple skal have for stor en del af den økonomiske kage til at det for alvor er sjovt at lege med livstilsprodukt-producenten fra Californien. Egmont står blandt andet bag Euroman.

Det andet store magasinforlag Bonnier, der blandt andet udgiver Bo Bedre og Illustreret Videnskab, er længere fremme i udvikling til iPad. Den danske afdeling har ikke meldt nogle planer ud, men det svenske hovedkvarter var blandt de første forlag der fremviste deres version for et iPad-magasin. Så der er ingen tvivl om, at Bonnier leger med tanken.

I USA er de dog langt længere end overvejelser om timing. De er sendt helt afsted. Ifølge en artikel i Wall Street Journal, så tilbyder forlagene helt nye og innovative annoncetyper. For eksempel har Sports Illustrated forslået en annonce for Ford Mustang, som er et minispil, hvor kører rundt i bilen ved at vippe iPad’en. Magasinet Mens Health har indgået en annonceaftale med Gillette der giver iPad brugere 10 gratis magasinsider fra bladet, og Time Magazine er allerede ved at blive fyldt godt op med annoncer til 200.000 dollars pr. stk.

De danske aviser er også langt fremme. Koncerndirektør for Berlingske Media, Lisbeth Knudsen har for længst meldt ud, at Berlingske Tidende i en eller anden form fluks ryger på sofasurferen, så snart den ankommer. Hun mener, at den forretningsmodel som papiravisen er bundet op på er død. Traditionelt skyder aviserne med spredhagl, så der er noget for alle at læse. Det betyder, at den enkelte læser måske læser 20 procent af avisen, og spilder penge på de 80 procent der ikke bliver læst. Den model duer ikke i en digitalverden af skræddersyede nyhedsmedier.

Derfor fokuserer Berlingske Tidende især på at banke en forrentingsmodel på e-readers som iPad op. Lisbeth Knudsen understreger, at det ikke kun er den nye distribution, men også en ny og mere tidssvarende journalistik.

”Journalistikken kan helt klart vinde på det her, hvis vi arbejder med at lære nye fortælleformer. Vil skal integrere brugerne mere og sørge for, at det indhold, vi leverer, har høj relevans for dem,” sagde Lisbeth Knudsen tidligere på året til Dagbladet Information.

Politiken er også langt fremme med en ipad udgave af avisen. Chefredaktør Stig Ørskov er endda så nysgerrig, at han forsøgte at få lov at se en for nylig i Apple butikken i New York. Det lykkedes ikke. Men selv om han næsten ikke kan vente med at få en iPad i hænderne, så nøjes han i første omgang med at klappe hesten

”Tag for eksempel iPhone, der kom på markedet i Danmark i 2007. Det anslås, at der indtil nu er solgt 200.000. Det er en slat, men slet ikke nok til at tale om markedsdominans på et marked med i alt 7 mio. aktive mobiltelefoner. Der er altså tale om et relativt lille marked. Og jeg tror, at Apple skal være glad, hvis der bliver solgt 10.000 iPads i år,” skriver Stig Ørskov i sin leder.

Men ligesom Lisbeth Knudsen så mener han, at det virkelig slag om kunderne handler mindre om teknik end om en genopfindelse af journalistikken.

”Lad os være ærlige. Hvis kvalitetsjournalistik skal have en fremtid på de digitale medier, kræver det, at brugerne – og ikke blot annoncørerne – er villige til at betale for det. Men det kræver til gengæld også, at aviserne leverer noget journalistik, som brugerne vil betale for. Og det kræver mere end et nyt apparat,” slutter han.

iPadbloggen.dk har samlet 15 Youtube-klip af forlagenes magasinkoncepter. Kig med her.

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Senior OT Cybersecurity Advisor til Københavns Metro

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Er du vores næste Android-ekspert?

Københavnsområdet

Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

27. maj 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

Laura Bøjer

Netip A/S

Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

Søren Jermiin Olesen

EG Danmark A/S

Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

Jeanette Kristiansen

Circle Of Bytes ApS