Retsmøder på video lader fanger blive i fængslerne

Fængsels-video får pris for bedste grønne it.

Nogle gange er det de helt enkle metoder, der giver de bedste resultater. Et simpelt arrangement med videokonfencer har nu fået en pris som den bedste grønne it-strategi.

Det er Domstolsstyrelsen, der har besluttet at videofilme fanger i stedet for at lade dem transportere de ofte lange afstande fra fængsler til retssale. Foreløbigt fungerer videoretsmøderne som forsøgsordning i Syd- og Sønderjyland, men i går blev arrangementet udnævnt til Danmarks bedste, når det gælder energivenlig it.

Domstolsstyrelsen fik overrakt prisen for årets bedste grønne it-strategi af videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen. Grøn itpriserne, der blev uddelt på DANSK IT’s årsmøde, er stiftet af IT-Branchen og DANSK IT i samarbejde med Videnskabsministeriet.

Det er ikke kun i fængslerne, at videomøder kan gøre gavn.

”Der er et kæmpe potentiale i at bruge videokonferenceudstyr i endnu flere typer af sager, hvor arrestanter eller vidner tilbagelægger store afstande for at kunne møde i retten. Det kan for eksempel være fogedsager, som der afvikles over 300.000 af årligt,” siger Preben Mejer, der er medlem af dommerkomiteen og direktør for Innovation Lab.

Prisen for bedste grønne innovationsprojekt gik til dansk-stiftede GreenWave Reality, der netop nu står over for en global lancering af en løsning, der potentielt kan give en energibesparelse på 30 procent i en almindelig husstand.
GreenWave Reality har udviklet en teknologi, der giver boligejere overblik over elforbruget udspecificeret helt ned til den enkelte lampe, Xbox eller køleskab i hjemmet. Det giver boligejeren indsigt i præcis hvor, der spildes energi, ligesom løsningen giver gode råd om relevante energisparetiltag og muliggør intelligent styring af hele boligens energiforbrug. Produktet er gennemtænkt både i forhold til design og brugervenlighed, og med en række patenter udtaget på løsningen står GreenWave Reality klar til at indtage det globale marked for grøn it.

”Grønne it-løsninger kan give effektiviseringer, bedre service og mindre ressourceforbrug. Men de innovative, grønne it-løsninger skal også skabe vækst og nye arbejdspladser blandt de danske virksomheder, for der er et attraktivt internationalt marked for grønne it-løsninger, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.
 

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job