Europa skal være dækket af satellitbredbånd i maj i år. Sådan var planen i hvert fald. Nu frygter EU's embedsmænd i Bruxelles, at satellitbredbåndet bliver forsinket på grund af nøl hos medlemslandene.
EU-Kommissionen har derfor sendt breve ud til 21lande og bedt dem om at få fart på. Det er blandt andet spørgsmål om licensgebyrer, der endnu er uafklarede. Det er også love, der skal gøre det muligt at placere jord-baseret udstyr, der skal forbedre kommunikationen med satellitterne. De kaldes CGC og skal transmittere satellitsignaler for eksempel i områder, hvor høje bygninger eller naturlige hindringer kan hindre eller forstyrre satellitmodtagelse.
Det er tanken, at mobilsatellittjenester blandt andet skal sørge for at få bredbåndstjenester ud i fjerntliggende områder, skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.
Danmark er blandt de få lande, der har styr på sagerne. De 21 nølende lande er Belgien, Bulgarien, Cypern, Storbritannien, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Holland, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn.
Allerede i maj 2009 valgte EU-Kommissionen de to firmaer Inmarsat Ventures Limited og Solaris Mobile Limited som EU-dækkende leverandører af mobilsatellittjenester.
