Intelligente elmålere kan hackes

Intelligente el- og gasmålere skal installeres i alle hjem i Storbritannien, men eksperter advarer om at enhederne kan hackes.

Den britiske regering ønsker at alle landets husholdninger skal installere intelligente målere til el og gas, som holder øje med forbruget og sender data tilbage til forsyningsselskaberne. Det skal bane vejen for et landsdækkende ”smart grid”, hvor forbrugerne kan styre deres forbrug bedre og modtage informationer om, hvornår det er billigst at tænde for de strømkrævende apparater.

Men sikkerhedseksperter advarer nu om, at de intelligente målere er sårbare overfor virus og hackerangreb. Det britiske it-sikkerhedsfirma Detica, der rådgiver forsvars- og justitsministeriet, har opsummeret de mulige risici i denne rapport.

»Der er allerede 40 millioner intelligente målere i brug verden over, og allerede på denne tidlige fase har vi set en del sikkerhedsbrister,« siger sikkerhedsekspert Ian Watts fra Detica til avisen Telegraph.

I bedste fald kan den enkelte elforbruger blive afskåret fra nettet i tilfælde af et angreb. I værste fald kan inficeringen sprede sig og hele elnettet blive lammet, lyder advarslen.

Et andet sikkerhedsfirma, IOActive, har ligefrem udviklet sin egen orm for at demonstrere, hvor let det er at inficere et netværk af intelligente målere i USA.

»Vi kan potentielt set slukke for hundredtusindvis af hjem på samme tid,« siger Mike Davis fra IOActive til Telegraph.

Der mangler stadig færdige standarder og specifikationer for de intelligente elmålere. Hvis der skal installeres intelligente målere i alle 47 millioner britiske husholdninger vil den samlede regning lyde på mere end 80 mia. kr. over de næste 20 år. Regeringen og elselskaberne strides om, hvem der skal betale regningen.
 

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S